Stén Knuth
 svarer 
Joy Mogensen

Stén Knuth (V) spørger kulturministeren, Joy Mogensen, om sammensætningen af bestemmelsen om Anti Doping Danmarks og Sport Event Denmarks bestyrelser også gælder for DGI’s landsdelsforeningers og Dansk Firmaidræts landsforeninger/landskredse

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 19, Spørgsmål 4
Gælder sammensætningen af bestemmelsen om Anti Doping Danmarks og Sport Event Denmarks bestyrelser også for DGI’s landsdelsforeningers og Dansk Firmaidræts landsforeninger/landskredse, eller er det alene medlemmer af bestyrelserne i specialforbund under Danmarks Idrætsforbund, der er udelukket fra at sidde i de to pågældende bestyrelser?

Svar fra mandag den 9. november 2020
Det fremgår allerede i dag af reglerne i henholdsvis lov om fremme af integritet i idrætten og udlodningsloven, at de medlemmer, som idrætsorganisationerne udpeger til Anti Doping Danmarks eller Sport Event Denmarks bestyrelse, ikke samtidig kan være medlemmer af bestyrelserne i Danmarks Idrætsforbund, DGI og Dansk Firmaidrætsforbund eller Team Danmark eller være ansat i en af disse organisationer.

Med lovforslaget indføres der supplerende regler vedr. Anti Doping Danmarks og Sport Event Denmarks bestyrelser for at skabe parallelitet til de regler, som indføres for, hvem der kan sidde i Team Danmarks bestyrelse. Det betyder, at ud over de gældende regler ovenfor, så tilføjes det, at man heller ikke kan være ansat eller sidde i bestyrelsen for et specialforbund i Danmarks Idrætsforbund samtidig med at sidde i Anti Doping Danmark og Sport Event Denmarks bestyrelser. For Anti Doping Danmarks bestyrelse gælder det samme for så vidt angår ansatte og bestyrelsesmedlemmer af Dansk Fitness & Helse Organisation efter ønske fra Anti Doping Danmark.

Regler omfatter således ikke DGI’s landsdelsforeningers og Dansk Firmaidræts landsforeninger/landskredse, men udelukkende DGI og Dansk Firmaidrætsforbund som landsorganisation.

Joy Mogensen Dok. nr. 20/04968-9
0:000:00