Egil Hulgaard
 svarer 
Kaare Dybvad Bek

Egil Hulgaard (K) spørger boligministeren, Kaare Dybvad Bek, hvilke overvejelser ministeren har gjort sig med hensyn til at se på, om der i særlige tilfælde kan være formildende omstændigheder set i forhold til lovforslagets strafbestemmelser

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 5, Spørgsmål 3
Hvilke overvejelser har ministeren gjort sig med hensyn til at se på, om der i særlige tilfælde kan være formildende omstændigheder set i forhold til lovforslagets strafbestemmelser, eksempelvis i situationer hvor et arvet dødsbo lejes ud eller lignende?

Svar fra onsdag den 11. november 2020
Hvilke overvejelser har ministeren gjort sig med hensyn til at se på, om der i særlige tilfælde kan være formildende omstændigheder set i forhold til lovforslagets strafbestemmelser, eksempelvis i situationer hvor et arvet dødsbo lejes ud eller lignende?

Svar:

Hvis kommunen beslutter, at anmeldelsesordningen skal gælde, skal kommunen offentliggøre sin beslutning 3 måneder før anmeldelsesordningen kan træde i kraft i kommunen. Det skal sikre, at udlejerne i kommunen ved, at anmeldelsesordningen gælder, og give dem tid til at indrette sig efter de nye regler.

Den foreslåede bødestraf ifaldes, hvis udlejer ikke anmelder udlejning i overensstemmelse med anmeldelsesordningens regler, og hvis boligen er kondemnabel. Det betyder, at ejeren, der kan være både en fysisk eller juridisk person, kan blive idømt bøde, hvis ejeren undlader at anmelde sin ejendom til kommunalbestyrelsen inden, der sker udlejning, og boligen findes kondemnabel. Ligeledes kan der ifaldes bødestraf, hvis ejeren af ejendommen tillader en lejer at flytte ind i boligen inden udløbet af de 30 dage, og ejendommen viser sig at være kondemnabel.

Bødestraffen er således betinget af, at boligen findes kondemnabel på det tidspunkt, hvor der burde være sket anmeldelse. Hvis boligen er i orden, og den manglende anmeldelse blot en forglemmelse, kan der ikke ifaldes bøde. Det skal sikre, at udlejere, der ved en fejl ikke har fået anmeldt udlejningen, ikke straffes for undskyldelige fejl.

I forhold til formildende omstændigheder, f.eks. ved et arvet dødsbo, må udgangspunktet være, at ejeren har et vist ansvar for at undersøge, hvilke regler der gælder for udlejning herunder anmeldelse, samt at have en vis klarhed over standen af den bolig, der udlejes. Men hvis boligen er i god stand, og ejeren som nævnt ved en fejl ikke har fået anmeldt, kan der ikke ifaldes bøde. Hvis Side ejeren har fejlbedømt boligens tilstand ved udlejningen, og ved en fejl ikke har overholdt anmeldelsesordningen, vil det kunne være formidlende omstændigheder, men det må vurderes i den konkrete situation.
0:000:00