Heidi Bank (V) spørger boligministeren, Kaare Dybvad Bek, hvilke tal for tomme boliger i de fire største kommuner, der ligger til grund for det lovmæssige indgreb, som følger af lovforslaget

Vil ministeren redegøre for, hvilke tal for tomme boliger i de fire største kommuner, der ligger til grund for det lovmæssige indgreb, som følger af lovforslaget, hvor nyetablerede boliger, som i en lokalplan er fastlagt til helårsboliger, bliver omfattet af boligreguleringslovens kapital VII om benyttelse af boliger allerede fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsens tilladelse til at tage den pågældende bolig i brug foreligger, jf. ministerens besvarelse af L 9 – spørgsmål 5 hvor det fremgår, at ”(…) omtalte analyse fra 2017 har givet et øjebliksbillede af omfanget af tomme boliger i de fire største kommuner”, og ministerens besvarelse af L 9 – spørgsmål 13 hvor det fremgår, at ”Der findes ikke en analyse af omfanget af tomme boliger i de fire største kommuner fra november 2020”?

Svar:

Det vil være en forsimplet forståelse af baggrunden for lovforslaget, hvis denne kun skal handle om det acceptable antal af tomme nyetablerede boliger, som i en lokalplan er fastlagt til helårsboliger. Jeg kan i den forbindelse henvise til min besvarelse af spørgsmål 11 om samme lov, som indeholder en nærmere beskrivelse af en række forhold, der har dannet baggrunden for lovforslaget.

Jeg skal bemærke, at lovforslaget ikke udgør et indgreb i de eksisterende lokalplaner og nyetablerede boliger. Der er tale om et nyt redskab, som den enkelte kommunalbestyrelse vil kunne anvende i de kommende lokalplaner, hvis kommunalbestyrelsen på baggrund af en konkret vurdering af de lokale boligforhold vurderer, at der er behov for at sikre, at de nye boliger, hvorom en lokalplan først skal vedtages, bliver omfattet af reglerne om bopælspligt, så snart en midlertidig eller permanent ibrugtagningstilladelse foreligger. Dette må antages at være en almindelig regulering af boligforhold.

Side