7. december 2020 kl. 08.00Ministersvar
Lars Boje Mathiesen svarer Magnus Heunicke
Lars Boje Mathiesen (NB) spørger sundheds- og ældreministeren, Magnus Heunicke, om udviklingen i antallet af unge rygere (15-29 år) for hvert år fra 2000-2019
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
L 61, Spørgsmål 78
Vil ministeren udspecificere udviklingen i antallet af unge rygere (15-29 år) for hvert år fra 2000-2019? I ministerens svar på L 61 - spørgsmål 75, var der ingen udspecificering for hvert år, og svaret behandlede kun udviklingen frem til 2018.
Svar fra mandag den 7. december 2020
”Vil ministeren udspecificere udviklingen i antallet af unge rygere (15-29 år) for hvert år fra 2000-2019? I ministerens svar på L 61 - spørgsmål 75, var der ingen udspecificering for hvert år, og svaret behandlede kun udviklingen frem til 2018.” Svar:
I vedlagte rapport ”Da sker es rygeva er – udvikli ge fra 4 fra ” opgøres andel rygere i de enkelte år for følgende tre aldersgrupper: 1) 15-29 år 2) 30-59 år 3)
60 år 1 . For en udspecificering af tal for andel rygere i hvert år for hver aldersgruppe henvises til:
Udviklingen i andel daglige rygere: Side 16 og 58 i rapporten.
Udviklingen i andel lejlighedsvise rygere: Side 19 og 59 i rapporten.
Udviklingen i andel storrygere: Side 21 og 60 i rapporten.
Ifølge ”Da skeres Rygeva er – årsrapport” var 29 procent af respondenterne i aldersgruppen 15-29 år rygere – fordelt på 15 procent daglige rygere og 14 procent lejlighedsvise rygere.
I forbindelse med Danskernes Rygevaner 2019 blev der skiftet leverandør og dataindsamlingsmetode. Mht. sammenligninger mellem rygeprævalensen for 2018 og 2019, oplyste Sundhedsstyrelsen i forbindelse med styrelsens bidrag til besvarelse af SUU alm. del spm. 1322 (2019-20) bl.a. følgende:
”Dataindsamlingsmetoden i undersøgelsen af danskernes Rygevaner 2019 er dermed foretaget på en anden måde end tidligere års undersøgelser af danskernes rygevaner.
Derfor kan resultater fra 2019-undersøgelsen ikke direkte sammenlignes med resultaterne fra tidligere års undersøgelser af danskernes rygevaner.
En eventuel sammenligning skal ledsages af en række forbehold for bl.a. metoden for dataindsamling og ændring i en række spørgsmål og svarkategorier. Sundhedsstyrelsen foretager på den baggrund ikke en vurdering af udviklingen fra 2018 til 2019, e belyser i rapporter e ale e rygeva er e i .” Danskernes Rygevaner. Udviklingen fra 1994 til 2017. Statens Institut for Folkesundhed, 2018.
Link: https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2019/Danskernes-rygevaner---Udvikling-fra1994-til-2017.ashx?la=da&hash=B24DB40D2AA8075BC0F7132F7347BEA914CDDA89 1 Ifølge ”Da sker es Rygeva er ” var 26 procent af respondenterne i aldersgruppen 15-29 år rygere – fordelt på 13 procent daglige rygere og 13 procent lejlighedsvise rygere.
For en opgørelse af unges rygevaner kan desuden henvises til Sundhedsprofilen – Danskernes Sundhed, som har flere unge respondenter end Danskernes Rygevaner.
Af rapporten fremgår tal for aldersgrupperne 16-24 år og 25-34 år. Sundhedsprofilen har dog ikke data for rygeprævalensen hvert år i den ønskede periode, men for årene 2010, 2013 og 2017.
I vedlagte rapport ”Da sker es rygeva er – udvikli ge fra 4 fra ” opgøres andel rygere i de enkelte år for følgende tre aldersgrupper: 1) 15-29 år 2) 30-59 år 3)
60 år 1 . For en udspecificering af tal for andel rygere i hvert år for hver aldersgruppe henvises til:
Udviklingen i andel daglige rygere: Side 16 og 58 i rapporten.
Udviklingen i andel lejlighedsvise rygere: Side 19 og 59 i rapporten.
Udviklingen i andel storrygere: Side 21 og 60 i rapporten.
Ifølge ”Da skeres Rygeva er – årsrapport” var 29 procent af respondenterne i aldersgruppen 15-29 år rygere – fordelt på 15 procent daglige rygere og 14 procent lejlighedsvise rygere.
I forbindelse med Danskernes Rygevaner 2019 blev der skiftet leverandør og dataindsamlingsmetode. Mht. sammenligninger mellem rygeprævalensen for 2018 og 2019, oplyste Sundhedsstyrelsen i forbindelse med styrelsens bidrag til besvarelse af SUU alm. del spm. 1322 (2019-20) bl.a. følgende:
”Dataindsamlingsmetoden i undersøgelsen af danskernes Rygevaner 2019 er dermed foretaget på en anden måde end tidligere års undersøgelser af danskernes rygevaner.
Derfor kan resultater fra 2019-undersøgelsen ikke direkte sammenlignes med resultaterne fra tidligere års undersøgelser af danskernes rygevaner.
En eventuel sammenligning skal ledsages af en række forbehold for bl.a. metoden for dataindsamling og ændring i en række spørgsmål og svarkategorier. Sundhedsstyrelsen foretager på den baggrund ikke en vurdering af udviklingen fra 2018 til 2019, e belyser i rapporter e ale e rygeva er e i .” Danskernes Rygevaner. Udviklingen fra 1994 til 2017. Statens Institut for Folkesundhed, 2018.
Link: https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2019/Danskernes-rygevaner---Udvikling-fra1994-til-2017.ashx?la=da&hash=B24DB40D2AA8075BC0F7132F7347BEA914CDDA89 1 Ifølge ”Da sker es Rygeva er ” var 26 procent af respondenterne i aldersgruppen 15-29 år rygere – fordelt på 13 procent daglige rygere og 13 procent lejlighedsvise rygere.
For en opgørelse af unges rygevaner kan desuden henvises til Sundhedsprofilen – Danskernes Sundhed, som har flere unge respondenter end Danskernes Rygevaner.
Af rapporten fremgår tal for aldersgrupperne 16-24 år og 25-34 år. Sundhedsprofilen har dog ikke data for rygeprævalensen hvert år i den ønskede periode, men for årene 2010, 2013 og 2017.
Miljø
