Rosa Lund
 svarer 
Mattias Tesfaye

Rosa Lund (EL) spørger udlændinge- og integrationsministeren, Mattias Tesfaye, om ministeren med sikkerhed ved, om de uledsagede børn har et beskyttelsesbehov eller ikke har beskyttelsesbehov? Hvis dette ikke er kendt, hvorfor bruger ministeren så argumentet om, at vi skal hjælpe personer med beskyttelsesbehov til at afvise at modtage børn fra Moria

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

B 79, Spørgsmål 6
Ved ministeren med sikkerhed, om de uledsagede børn har et beskyttelsesbehov eller ikke har beskyttelsesbehov? Hvis dette ikke er kendt, hvorfor bruger ministeren så argumentet om, at vi skal hjælpe personer med beskyttelsesbehov til at afvise at modtage børn fra Moria?

Svar fra fredag den 8. januar 2021
Statistikken viser tydeligt, at en stor del af de personer, der søger om asyl i EU, ikke har et beskyttelsesbehov.

Om de børn, der tidligere opholdt sig i Moria-lejren, konkret har et beskyttelsesbehov, kan jeg i sagens natur ikke udtale mig om. Det vil der formentligt være nogle af dem, der har. Det ændrer ikke på, at regeringen ikke ønsker at deltage i omfordeling. Det er ikke er en holdbar og langsigtet løsning. Tværtimod kan omfordeling være med til at skabe incitament for endnu flere til at søge mod EU.

Derfor har vi brug for et mere retfærdigt og humant asylsystem, hvor migration kan foregå gennem ordnede forhold, og hvor vi selv har kontrol med indvandringen.

Det skal blandt andet være med til at sikre, at vi i fremtiden undgår situationer som den i Moria-lejren.

8. januar 2021 Udlændinge- og Integrationsministeriet Akt-id 6198 4000 [email protected] www.uim.dk 36977191 2020 - 24273 1489835 Mattias Tesfaye / Jan van Deurs Side 1/
0:000:00