Stinus Lindgreen (R) spørger sundhedsministeren, Magnus Heunicke, om teknisk bistand til ændringsforslag, der sikrer, at en autoriseret sundhedsperson ikke kan modtage kritik i Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn efter § 3 i klage- og erstatningsloven for at iværksætte undersøgelse, indlæggelse eller behandling, der er besluttet af Styrelsen for Patientsikkerhed

”Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der sikrer, at en autoriseret sundhedsperson ikke kan modtage kritik i Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn efter §

3 i klage- og erstatningsloven for at iværksætte undersøgelse, indlæggelse eller behandling, der er besluttet af Styrelsen for Patientsikkerhed i henhold til lovforslagets §

13, § 14, stk. 1, og § 18, stk. 1, og dermed ikke beror på sundhedspersonens egen faglige beslutning? Vil ministeren samtidig yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der sikrer, at Styrelsen for Patientklager i de omhandlede tilfælde ikke kan udtale kritik af den sundhedsfaglige virksomhed efter § 1 i klage- og erstatningsloven?” Svar:

Jeg er meget opmærksom på, at større udbrud af smitsomme sygdomme og epidemier kan medføre, at det kan være nødvendigt at tilpasse behandlingen til den forhåndenværende kapacitet, ligesom det kan medføre, at sundhedspersoner udsættes for et ekstraordinært arbejdspres og arbejdsbyrde, f.eks. ved arbejde i meget lange perioder uden pauser og under meget stort pres. En sådan ekstraordinær situation vil kunne indebære øget risiko for fejl.

Der findes dog ikke grundlag for generelt at tilsidesætte de almindelige regler om, at behandling skal ske under iagttagelse af omhu og samvittighedsfuldhed og i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Af hensyn til patientsikkerheden findes det heller ikke hensigtsmæssigt generelt at fravige reglerne om patienternes adgang til at klage over behandling. Det gælder uanset, at behandlingen måtte blive udført på baggrund af et påbud.

Jeg har dog en klar forventning om, at klagemyndighederne ved behandlingen af sager har fuld opmærksomhed på de særlige omstændigheder, der kan forekomme under disse ekstraordinære situationer, således at frygten for at begå fejl ikke afholder sundhedspersoner fra at bidrage, også på områder som ikke er sundhedspersonens normale arbejdsområde.

Jeg har ligeledes en klar forventning om, at den pågældende driftsherre og arbejdsgiver sikrer, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige, herunder også sikrer, at de medarbejdere, som får til opgave at gennemføre foranstaltningerne, har de rette kompetencer og er behørigt instrueret i de opgaver, som personalet måtte stå overfor. Det er endvidere forventningen, at ledelsen fører relevant tilsyn med udførelsen heraf, og at ledelsen sikrer, at arbejdet er tilrettelagt, så personalet kan udføre det sikkert og i overensstemmelse med lovgivningen.

Det er også vigtigt at understrege, at Styrelsen for Patientsikkerhed alene træffer afgørelse om iværksættelse af en foranstaltning over for enkeltpersoner, når det efter en konkret og individuel vurdering er tvingende nødvendigt.

Det er med lovforslaget forudsat, at der også fremover skal sikres inddragelse af såvel juridiske som sundhedsfaglige kompetencer, når der træffes afgørelse om iværksættelse af foranstaltninger efter det foreslåede kapitel 5. Der skal ligeledes fremadrettet i hvert enkelt tilfælde – ud fra de konkrete omstændigheder – foretages en vurdering af karakteren af smittefaren m.v. og om det i lyset heraf konkret er proportionalt og nødvendigt at iværksætte en foranstaltning, herunder om smittefaren konkret kan afbødes ved mindre indgribende midler.

Jeg kan på baggrund af ovenstående ikke støtte et ændringsforslag om, at sundhedspersonalet ikke kan modtage kritik af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn eller Styrelsen for Patientklager i de tilfælde, hvor der er udført sundhedsfaglig virksomhed i medfør af de foreslåede § 13, § 14, stk. 1, og § 18, stk. 1.

Et ændringsforslag vil dog kunne affattes som foreslået nedenfor.