Karina Lorentzen Dehnhardt
 svarer 
Nick Hækkerup

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) spørger justitsministeren, Nick Hækkerup, om ministeren er indstillet på at støtte en ordning, hvorefter den regnskabskyndige tillidsmand – som i dag – bliver obligatorisk at bruge, hvis virksomhedens gældsposter jf. seneste årsrapport eller ved rekonstruktionens indledning overstiger f.eks. 1,5 mio. kr. eller at den forfaldne gæld til det offentlige overstiger 50.000 kr. til justitsministeren

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 65, Spørgsmål 18
Er ministeren indstillet på at støtte en ordning, hvorefter den regnskabskyndige tillidsmand – som i dag – bliver obligatorisk at bruge, hvis virksomhedens gældsposter jf. seneste årsrapport eller ved rekonstruktionens indledning overstiger f.eks. 1,5 mio. kr.

eller at den forfaldne gæld til det offentlige overstiger 50.000 kr.?

Svar fra tirsdag den 2. marts 2021
Med lovforslaget foreslås det at lempe kravet om medvirken af regnskabskyndig tillidsmand i alle sager, således at det fremover skal være op til rekonstruktionens parter – dvs. skyldneren, rekonstruktøren og fordringshaverne – at beslutte, om der skal medvirke en regnskabskyndig tillidsmand.

Formålet hermed at afpasse brugen af regnskabskyndig tillidsmand efter, hvad der konkret er behov for i den enkelte sag, med henblik på, at flere virksomheder i praksis vil kunne blive rekonstrueret.

Efter min opfattelse er denne ordning – der er udarbejdet og foreslået af Konkursrådet – en afbalanceret ordning, som vil forbedre mulighederne for rekonstruktion samtidig med, at fordringshaverens interesser stadig sikres.

Det vil efter min vurdering af flere grunde være uhensigtsmæssigt at begrænse den nye ordning til tilfælde, hvor virksomhedens gæld er mindre end et vist beløb. For det første risikerer beløbsgrænser på det niveau, som er angivet i spørgsmålet, at udelukke mange mindre virksomheder fra som tilsigtet med lovforslaget at kunne benytte sig af den nye ordning. For det andet vil sådanne supplerende regler i sig selv gøre en rekonstruktionsbehandling administrativt tungere, hvilket risikerer at føre til, at færre virksomheder bliver rekonstrueret.

Hertil kommer, at jeg går ud fra, at den ordning, som er beskrevet i spørgsmålet, skal forstås på den måde, at der – som i dag – ved rekonstruktionsbehandlingens indledning skal beskikkes en regnskabskyndig tillidsmand, når de pågældende beløbsgrænser er overskredet. På dette tidlige tidspunkt af Side 2/3 sagen vil det imidlertid i nogle tilfælde kunne være meget vanskeligt at vurdere, om dette er tilfældet.

Jeg kan på den baggrund ikke støtte en ordning som anført i spørgsmålet.

Side 3/
0:000:00