Bliv abonnent
Annonce

S: Fogh svigter de ældre i åbningstalen

S-formand Helle Thorning-Schmidt kritiserer statsministeren for at svigte de ældre i sin åbningstale.
S-formand Helle Thorning-Schmidt kritiserer statsministeren for at svigte de ældre i sin åbningstale.Foto: Rasmus Nielsen/Altinget.dk
8. oktober 2008 kl. 18.29

Der var ikke et ord om de ældre i statsministerens åbningstale. Og det er kritisabelt.

Helle Thorning-Schmidt
Partiformand, Socialdemokraterne
I onsdags demonstrerede de ældre imod forringede levevilkår for især de svageste pensionister, og både DF og oppositionen gav udtryk for, at de skulle gøres noget for at hjælpe de ældre. Det var imidlertid ikke de ældre, som statsministeren havde sit hovedfokus på, da han holdt sin åbningstale. Det handlede først og fremmest om den finansielle krise, som verdensøkonomien befinder sig i. Og det er langtfra godt nok, mener Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt.

"Der var ikke et ord om de ældre i statsministerens åbningstale. Og det er kritisabelt. Jeg synes det er arrogant af statsministeren, når han siger, at den største udfordring, vi står over for, er at skaffe flere hænder. Det viser med al tydelighed, at han er fuldstændig ude af trit med, hvad der optager den enkelte dansker," siger Helle Thorning-Schmidt til Altinget.dk.

S: Fogh lever i en anden virkelighed end danskerne
Nu var det næppe forventet, at Socialdemokraterne ville stå forrest, når der skulle uddeles roser til statsministeren oven på åbningstalen. Og kritikken fra Helle Thorning-Schmidt var da også både benhård og kompromisløs.

"Jeg må overordnet sige, at jeg synes, det er meget skuffende, at statsministeren slet ikke forholder sig til de ældre i sin tale. Men det viser bare, at Fogh slet ikke befinder sig i den samme virkelighed, som den danske befolkning gør," lød det endvidere fra S-formanden.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026