Bosteder yder god service

KORT NYT: De pårørende til handicappede patienter på bosteder, erklærer sig tilfredse med den tilbudte service, viser ny undersøgelse fra Danske Regioner.
Lars Beck

Ifølge undersøgelsen vurderer godt 75 pct. af de pårørende det regionale botilbud som enten enestående eller godt. Lidt under 20 pct. vurderer det til værende både godt og dårligt, mens kun to pct. finder botilbuddet dårligt eller uacceptabelt.

Yderligere viser undersøgelsen, at de pårørende føler sig velkomne og trygge ved boformen. Undersøgelsen er gennemført på svar fra pårørende fra 59 regionale botilbud.

"Det er et utroligt godt initiativ af regionerne at spørge de pårørende om deres oplevelse af botilbud for voksne handicappede. Og det er jo meget opmuntrende læsning, der er kommet ud af det. Jeg er især glad for, at rigtig mange pårørende giver udtryk for stor tilfredshed med og tillid til personalet. Oven på de senere års megen medie-kritik af forholdene på nogle af landets bosteder, er det rigtig opmuntrende at se, at den kedelige tendens tilsyneladende er blevet vendt," siger Socialpædagogernes forbundsformand Kirsten Nissen.

0:000:00