Debat

Integration i folkeskolen gennem best practice

DEBAT: Skolerne er blevet bedre til at takle etniske danskere, så flere får en uddannelse. Men der er fortsat skoler, der ikke leverer resultater. De bør lære af best practice på området, skriver direktøren for Foreningen Nydansker.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Torben Møller-Hansen
Direktør for Foreningen Nydansker

Mangfoldigheden er en succes på arbejdsmarkedet i Danmark. Vi er sammen gået fra at være blandt OECD's dårligste lande til at være det bedste i bestræbelserne på at sikre, at nydanskere kan få et job, og forsørge sig selv og familien. Den lader vi lige stå et øjeblik.

Der er stadig meget, der kan gøres bedre for, at alle har de samme muligheder, men vi er godt på vej, og vigtigst af alt viser de markante fremskridt, der er opnået, at indsatserne kommer mange gange igen som færre udgifter til overførselsindkomster, flere skatteindtægter, mindre isolation og mere fællesskab. At dette også er den sikre vej til oplevelsen at være et værdifællesskab på sigt, er givet, hvis vi fortsætter den frugtbare indsats.

På uddannelsesområdet er der også gjort markante fremskridt. Indvandrere og deres efterkommere uddanner sig som aldrig før. Hvad enten vi ser på uddannelsesfrekvenserne for de 16-19-årige eller 20-24-årige, så har de ikke-vestlige efterkommere stort set indhentet danskerne. Samtidig med at de ikke-vestlige indvandrere har halet kraftigt ind.

Sandsynligheden for, at en 21-årig tyrkisk efterkommerdreng med svage familiemæssige ressourcer var i gang med en uddannelse i 1997 var på 19 procent, i dag er den på 37 procent. Hvorimod sandsynligheden for, at en dansk 21-årig dreng med den samme familiemæssige baggrund er i gang med en uddannelse ikke har ændret sig. Den var 25 procent i 1997, og den er 25 procent i dag. Når disse muligheder er realiseret, så er der atter kommet vægt bag udsagnet, at alle har muligheden for job og uddannelse i Danmark. Det klæder os gevaldigt.

Derfor er det mere end nogensinde nødvendigt at sikre, at de unge, der går ud af folkeskolen, har kompetencer, der sikrer dem en uddannelse. Folkeskolen udgør i 9 år den første balance mellem familiens kompetencer og værdier og de krav, som det danske samfund, uddannelsessystem og arbejdsmarked langsomt bygger op om den unge. Det er i folkeskolen, grundstenen lægges, og hvis går skævt, så er det afsindigt ressourcekrævende at rette op.

Jeg har den største respekt for de lærere, der fra alle sider mødes med krav om at inkludere forskellige typer af livsforberedende undervisning i de årlige 200 undervisningsdage. At de derudover skal udgøre samfundets spydspids i forhold f.eks. traumatiserede nydanske familier og familier med et markant forhold til religion og kultur gør kun indsatsen endnu mere udfordrende.

Alligevel bør der ikke være nogen vej udenom. Vi må som samfund stille helt klare krav i forhold til en række kompetencer, som de unge skal have mulighed for at opnå, uanset hvor i Danmark de er havnet, hvilken skole de går på, og hvilken familie de kommer fra, og vi skal være parat til at investere de ressourcer, der skal til.

Der er allerede mange disponible ressourcer og aktører klar, når udfordringerne viser sig, og vi er på rette vej. Alligevel møder jeg mange undervisere og skoleledere, som er klædt langt dårligere på i kulturforståelse og beslutningsstøtteredskaber end de bedste af deres kolleger. Jeg har forståelse for frihed i metode og samarbejde, hvis resultaterne følges ad. Når de ikke gør det, så er dette område så centralt, at der bør sættes markant ind.

Der findes i erhvervslivet en række virksomheder som med deres indsatser har trukket mangfoldigheden fremad og forankret den. Disse gode eksempler - deres ledere og kolleger har med simple redskaber og omtanke demonteret de udfordringer, som ofte er blevet debatteret på forsiden af aviserne, til gavn og inspiration for mange. Måske kunne næste skridt være, at de skoler, samarbejdspartnere og kommuner, som på tilsvarende vis har vist handlekraft og overblik til at løse mangfoldighedens udfordringer i skolelivet ligeledes fremhæves for deres indsatser og løsninger. De findes allerede, lad os gøre nytten af deres indsats større.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Torben Møller-Hansen

Virksomhedsleder, Idræt Gentofte Kommune
cand.merc. i HR og strategisk ledelse (CBS 1995)

0:000:00