Søren Pind vil sende kvindekvoter til folkeafstemning

Spørgsmålet om kvoter for kvinder i danske virksomheders bestyrelser er så principielt, at det bør sendes til folkeafstemning, hvis Folketinget en dag i fremtiden vedtager det.

Det mener udviklingsminister Søren Pind (V), der vil benytte sig af Grundlovens § 42, der giver en tredjedel af Folketingets medlemmer mulighed for at sende et vedtaget lovforslag til folkeafstemning.

"Det er et stærkt principielt spørgsmål. Hvis det vedtages, vil det være første gang, man lovgivningsmæssigt prioriterer køn over kvalifikationer, samtidig med at man griber ind over for menneskers dispositionsret i forhold til privat ejendom," siger Søren Pind til Altinget.dk.

S-SF: 40 pct. kvinder
Socialdemokraterne og SF har netop i et fælles ligestillingsudspil foreslået, at alle børsnoterede danske virksomheder ved lov forpligtes til at have mindst 40 pct. kvinder i bestyrelsen. Det skal ifølge de to partier ske for at bryde vanetænkning og traditioner i virksomhederne, som de mener forhindrer ligestilling på direktionsgangene. En lignende ordning kendes bl.a. fra Norge.

Søren Pind kalder imidlertid forslaget for både "diskriminerende" og "krænkende":

"Det her er udtryk for, at man vil bruge statens voldsmonopol til at forfordele et bestemt køn. Det er så langt ude, at det bør ikke bare have basis i et tilfældigt folketingsflertal på et givent tidspunkt," siger han.

Det er jo dybt useriøst.

Pernille Vigsø Bagge (SF)
Ligestillingsordfører

SF: Dybt useriøst
SF's ligestillingsordfører Pernille Vigsø Bagge afviser blankt Søren Pinds forslag:

"Det er jo dybt useriøst. Han siger det her for at få opmærksomhed, mens han samtidig vil gøre hvad som helst for, at vi bibeholder status quo på ligestillingsfronten. Det siger jo alt om hans holdning til ligestilling," siger Pernille Vigsø Bagge.

"Hvis det endelig skulle være, ville det da have langt større relevans at bringe efterlønnen til folkeafstemning," tilføjer hun.

Kun brugt én gang
Muligheden for, at et mindretal kan bringe en lov til folkeafstemning, blev indføjet i Grundloven i 1953 for at kompensere for afskaffelsen af Landstinget. Den har dog kun været brugt én gang, nemlig i 1963, hvor en tredjedel af Folketingets medlemmer sendte de fire såkaldte "jordlove" til folkeafstemning.

De faldt alle ved folkeafstemningen.