Seniorførtidspension forringer nuværende lov

"Jeg synes ærlig talt, at det er at snyde folk," siger Lennart Damsbo-Andersen fra Socialdemokraterne.

"Seniorførtidspensionen bliver fremstillet som et plaster på såret, men det er det ikke, for ordningen er jo ikke anderledes end den, der findes i dag," siger Lennart Damsbo-Andersen.

Han mener, det er en klar forringelse, fordi det nye forslag giver længere sagsbehandlingstid end med den nuværende ordning, hvor alle inden for tre måneder kan få behandlet deres ansøgning om førtidspension på det foreliggende grundlag.

Kritikken bliver bakket op af John Klausen, der er ph.d.. i jura. ved VIA University College i Aarhus, hvor han underviser på socialrådgiveruddannelsen.

"I dag kan enhver bede om at få afgjort, om man er berettiget til førtidspension, på baggrund af det foreliggende grundlag," siger John Klausen fra VIA University College.

Regeringens forslag er, at nedslidte, som er fyldt 58 år, kan søge om førtidspension uden arbejdsprøvninger, som kan tage flere år. I stedet vil de blive vurderet på det "foreliggende grundlag", det vil sige for eksempel lægejournal og registrering af sygefravær.

Det er jo at stikke blår i øjnene på folk. Vi skal tro, at forslaget tager hensyn til dem, der har levet et hårdt arbejdsliv. Men dybest set er der ikke nogen, der kommer til at få seniorførtidspensionen.

Lennart Damsbo-Andersen
Socialdemokraterne

Men muligheden for at gå uden om arbejdsprøvninger og få sin sag vurderet på foreliggende grundlag findes allerede, fastslår John Klausen. Den eneste forskel er, at seniorførtidspensionens behandlingstid vil blive op til tre måneder længere end i dag.

Samme kriterier som for førtidspension
Med regeringens seniorførtidspension, som er en del af tilbagetrækningsreformen, vil kriterierne for at være nedslidt være de samme kriterier, som for at være berettiget til førtidspension. Det betyder, at der skal være dokumentation for, at en persons arbejdsevne er varigt nedsat til det ubetydelige.

Hvis ikke der bliver ændret på kriteriet for at modtage seniorførtidspension, forstår John Klausen, hvad den nye seniorførtidspension skal gøre godt for.

"Det savner mening, hvis man kun vil sige, at det svarer til den nuværende regel, for så er der ikke noget nyt i det," siger John Klausen. Han bakkes op af Kristen Ketscher, der er professor i socialret ved Københavns Universitet.

"Hvis ikke man får ændret kriteriet for at få førtidspension for seniorer, så kan jeg altså ikke se, at man har skabt en lettere adgang, end den man har i dag," siger Kirsten Ketscher.

I stedet for hjælp til de nedslidte, vil regeringens forslag i stedet være en forringelse, fordi ventetiden på en vurdering på foreliggende grundlag vil stige med op til tre måneder, mener Lennart Damsbo-Andersen fra Socialdemokraterne.

"Det er en kanin, statsministeren har hevet op af en sæk, uden at have tænkt over, hvad det egentlig var, han havde gang i. Han har ikke undersøgt det ordentligt, inden han meddelte det her," siger Lennart Damsbo-Andersen.

Støjberg: Nedslidte får lettere adgang
Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V), argumenterede i Folketingssalen den 9. februar for, at det foreliggende materiale godt kan danne baggrund for en vurdering.

"En varig nedsættelse af arbejdsevnen betyder i denne sammenhæng alene frem til folkepensionsalderen, hvilket også betyder, at der er tale om en noget enklere vurdering end for yngre personer," sagde Inger Støjberg og peger på, at ældre, nedslidte mennesker har en længere historik i sygejournaler, som kan bruges i til at vurdere, om ansøgere lever op til kriterierne.

Det afviser Bettina Post, der er formand for Dansk Socialrådgiverforening.

"Det er noget vrøvl. Det er på ingen måde en historik, der lever op til det dokumentationskrav, loven stiller i dag," siger Bettina Post.

Hun peger på, at kravet til dokumentation er det samme, uanset om man har fem eller 20 år tilbage på arbejdsmarkedet. Det bliver taget meget alvorligt, at der er fuld dokumentation for, at en persons arbejdsevne er permanent nedsat, fortæller Bettina Post.

Nærmest umuligt at få seniorførtidspension
Det vil være svært at finde den krævede dokumentation i lægejournalerne, mener også John Klausen og Kirsten Ketscher.

"Hvis ministeren siger, at man vil bruge de samme kriterier, som man nu har i førtidspension, så er det i hvert fald ikke nok med lægeerklæringer som dokumentation," siger Kirsten Ketscher.

Det set man allerede i dag, når folk benytter sig af muligheden for at blive vurderet på det foreliggende grundlag uden at gennemgå arbejdstests. Langt de fleste af disse ansøgere, bliver i dag afvist, fordi det ikke er fuldstændig afklaret, om personens arbejdsevne kan bruges et eller andet sted på arbejdsmarkedet, fortæller John Klausen. Den vurdering glæder ikke Lennart Damsbo-Andersen fra Socialdemokraterne.

"Det er jo at stikke blår i øjnene på folk. Vi skal tro, at forslaget tager hensyn til dem, der har levet et hårdt arbejdsliv. Men dybest set er der ikke nogen, der kommer til at få seniorførtidspensionen," siger Lennart Damsbo-Andersen.

Socialrådgiverne: Ni ud af ti afslag
Det er socialrådgiverne, der skal vurdere ansøgningerne, hvis seniorførtidspensionen bliver vedtaget. Bettina Post vurderer, at ni ud af ti vil få afslag på seniorførtidspension. Mange, der føler sig for nedslidte til at fortsætte med at arbejde, lever ikke op til de stramme regler for at få førtidspension, mener Bettina Post.

"Der vil selvfølgelig være en sygejournal, som et viser et forløb, hvor man måske kan se, at knæene eller ryggen er blevet dårligere, eller at man har sværere ved at overkomme nogle ting. Men at sige, at det er dokumentation for, at ens arbejdsevne er varigt nedsat til det ubetydelige, er helt usandsynligt," siger Bettina Post.

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg har ikke ønsket at medvirke i et interview. Beskæftigelsesministeriet henviser i stedet til ministerens tale fra et samråd i Arbejdsmarkedsudvalget den 10. februar i år (se nedenfor).