Aaja Chemnitz: Nok er nok – sådan stopper vi seksuelle overgreb

DEBAT: En dansk-grønlandsk katastrofefond skal oprettes, så der bliver midler til at stoppe overgreb på kort sigt og forebygge dem på længere sigt, skriver Aaja Chemnitz Larsen (IA).

Af Aaja Chemnitz Larsen (Inuit Ataqatigiit)
Medlem af Folketinget

I Grønland ser vi, at generation efter generation oplever at blive udsat for seksuelle overgreb. Det, mener jeg, er en national katastrofe.

Godt nok peger statistikkerne på, at der er sket en forbedring i antallet af børn og unge, som bliver ofre for seksuelle overgreb – fra omkring 40 procent til omkring 20 procent over en generation1. Men det er stadig ikke godt nok.

Det er nødvendigt med nytænkende tiltag på social- og justitsområdet, så vi ikke taber fremtidige generationer på gulvet.

Et dansk-grønlandsk krydsfelt
Problemstillingen omkring de mange seksuelle overgreb i Grønland, og hvordan vi sikrer de bedst mulige behandlingsmæssige og retlige vilkår, rammer ned i et politisk krydsfelt, idet socialområdet er hjemtaget af selvstyret, mens justitsområdet stadig er dansk ansvarsområde. Men vi kan ikke føre socialpolitik uden at skele til justitsområdet og omvendt.

Det er nødvendigt at tænke i mere omsiggribende tiltag end blot socialpolitiske initiativer. Det er med andre ord ret ligetil: En styrkelse af justitsområdet spiller en central rolle i bekæmpelsen af seksuelle overgreb, og derfor er det et fælles ansvar at skride til handling.

Helt konkret foreslår vi fra Inuit Ataqatigiit, at der oprettes en katastrofefond finansieret på baggrund af et balanceret ligeværd, for eksempel med en 80/20 finansiering. Vi så en lignende ordning med anlæggelsen af de nye lufthavne i Grønland.

Katastrofefond mod sexovergreb
Katastrofefonden skal gå på to ben og have både kortsigtede her-og-nu-indsatser og langsigtede indsatser med fokus på følgende tiltag:

– Flere midler til retsvæsenet, så der kan ske hurtigere retshandlinger og i højere grad udøves straks-domme ved erkendte overgreb. Sager skal ikke syltes i flere år.

– Mere politi på gaderne ved lønudbetaling og i weekenderne og generelt mere synligt politi.

– Familiekostskoler skal etableres til familievejledning til familier med børn mellem nul til to år, så forældrekompetencerne styrkes. Disse kan etableres i samarbejde med for eksempel danske fonde.

– Etablering af et hurtigtarbejdende rejsehold med attraktive ansættelsesforhold for fagpersoner med relevant baggrund. Rejseholdet skal herudover screene de berørte borgere og afdække behovet for for eksempel flytning, social indsats, psykologbistand og så videre, og en retsgaranti for hurtige tilbud.

– Der skal konkret bevilges driftsmidler til værestedet for børn i Tasiilaq, Armarngivat, som skal være døgnåbent og agere som akut anbringelsessted ved lønudbetaling.

– Der skal etableres børnehuse ud fra et-dørs-princippet, der skal fokusere på behandling af omsorgssvigtede og misbrugte børn. Det skal være muligt at foretage videoafhøringer og undersøgelser samt udredninger af børnene i disse huse. 

Når regeringsforhandlingerne er tilendebragt, og en ny regering er konstitueret, vil Naalakkersuisut rette henvendelse til regeringen og anmode om støtte til et løft af området – blandt andet på baggrund af et pres fra Inuit Ataqatigiit.
 
Inuit Ataqatigiit i Folketinget følger op på sagen og anbefaler, at ovennævnte initiativer bliver taget i betragtning.
 

[1] Naalakkersuisuts strategi mod seksuelle overgreb ”Killiliisa” 

Forrige artikel Debat: Venstre og Socialdemokratiet lader stofbrugerne i stikken Debat: Venstre og Socialdemokratiet lader stofbrugerne i stikken Næste artikel Dansk Erhverv til SF-borgmester: Der er gode argumenter for private plejehjem Dansk Erhverv til SF-borgmester: Der er gode argumenter for private plejehjem