Aktører splittede over refusionsreform

De, der har den ringeste evne til at komme på arbejdsmarkedet, kan komme i klemme.
Majbrit Berlau
Formand, Dansk Socialrådgiverforening
”Det skal være den enkelte arbejdsløses behov og ressourcer, der er i centrum for beskæftigelsesindsatsen – ikke systemet. Det er hovedtanken bag beskæftigelsesreformen – og det er det, som denne reform af refusionen til kommunerne skal understøtte. For kommunerne skal det altid klart bedst kunne betale sig at vælge en indsats, der er målrettet at hjælpe den enkelte arbejdsløse i job eller uddannelse. Sådan har det ikke været hidtil. Det retter vi op på nu.”
En ny model for kommunernes refusion af udgifter til beskæftigelsesindsatsen får både ris og ros fra arbejdsmarkedets parter.
Mandag indgik SR-regeringen, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti en aftale, som betyder, at kommunerne nu i udgangspunktet får den samme procentdel af deres udgifter til job-indsatsen refunderet fra staten, uanset hvilken type ydelse, der er tale om. Reformen er et grundlæggende opgør med det ganske komplicerede system, der hidtil har afgjort, hvordan kommuner og stat fordeler udgifterne ved beskæftigelsesindsatsen.
Den nye model skal give kommunerne friere hænder til at vælge den indsats, de mener er mest effektiv. Til gengæld bliver kommunerne straffet på pengepungen, hvis de er for længe om at få de ledige væk fra eksempelvis dagpenge, kontanthjælp eller løntilskud og over til almindelig beskæftigelse.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Se kortet: 79 kommuner bruger knap tre milliarder kroner mere på socialområdet
- Alle sociale tilbud bør arbejde med bæredygtighed. Sådan har vi gjort på Kofoeds Skole
- Socialrådgiver til DH: Hvordan kunne det tage jer så lang tid at reagere på omstridt radioprogram?
























