Bandeekspert: Behov for ændring af exit-forløb

DEBAT: Nedlagte rockerborge såvel som personer med perifer tilknytning til rockermiljøet skal resocialiseres, skriver Camilla Sys Møller-Andersen, fagspecialist på bande-rockerområdet.

Af Camilla Sys Møller-Andersen
Fagspecialist på bande-rockerområdet

Ambitionen om en revision af exit-programmerne, så flere skal indgå i exit, er et vigtigt skridt i den rigtige retning. Forslaget skal bl.a. sikre, at personer, der kun har en perifer tilknytning til rocker- og bandemiljøet, også får mulighed for at indgå i exit-programmet. Denne udvidelse af målgruppen for exit er allerede afprøvet i bl.a. Københavns Vestegns politikreds med succes.

Kompleksiteten af de personlige problemstillinger som det enkelte bande-/rockermedlem står med, når vedkommende skal forlade deres kriminelle miljø, kan sidestilles med de udfordringer som en person, der er perifert tilknyttet til miljøet, kan have, når vedkommende fravælger dette miljø.

En registrering som bande-/rockermedlem giver ikke i sig selv et nuanceret billede af, hvordan personen er tilknyttet miljøet. Man kan ikke ud fra en NEC-registrering se, om det at forlade miljøet eller stoppe sin forretning med en rockerklub vil kunne forvolde sikkerhedsmæssige udfordringer. De med perifer tilknytning har oftest samme behov for hjælp som de registrerede medlemmer i forhold til relokalisering, trusselsvurdering, overblik over økonomi og psykologbehandling.

En ung, som netop har begyndt sin kriminelle karriere i en organiseret klub, er måske endnu ikke registreret, men selvfølgelig skal han kunne få koordineret hjælp, hvis han fortryder sit karrierevalg. En udvidelse af målgruppen skaber en mulighed for tidligere forebyggelse og en mere proaktiv tilgang til exit-arbejdet.

Sammenfattet er en NEC-registrering ikke et fyldestgørende måleparameter for, hvem der skal modtage hjælp. Her må en individuel vurdering, som der lægges op til i bandepakken, tilrådes.

Resocialisering af lokalområdet og rockerborgen
Hvis vi antager, at forslagene i bandepakken virker, og at rockerborge og klubhuse lukkes, hvad skal der så ske med de tomme bygninger? Og hvor flytter grupperingerne hen?

Man kan få indtrykket af, at der på nuværende tidspunkt primært er fokus på den del af processen, som omhandler selve rydningen af rockerborgene og klubhusene, men hvad så bagefter?

Medmindre der etableres noget ”andet” i disse bygninger, vil de stå tomme og fungere som reklamesøjler for f.eks. samme gruppering eller andre grupperinger, som ønsker at etablere sig i det område, rockerborgen eller klubhuset befinder sig i. Der er altså en periode, hvor en bygning, selvom den ikke huser nogle grupperinger, stadig er en rockerborg eller et klubhus, og hvor den uden tvivl er meget ”sårbar” for at blive reproduceret som borg.

I denne periode er det meget attraktivt for andre grupperinger at etablere sig i bygningen, da en borg eller klubhus afkodes som objektiveringen af magt i et lokalområde, og fordi en ny gruppering med flere fordele kan overtage en ”forretning som allerede eksisterer”.

Behov for politiske tiltag og lokalsamfund
Det er derfor afgørende at have et tiltag parat, som kan implementeres lige så snart der opstår en åbning for det. Regeringen kan med fordel allerede nu påbegynde tankerne omkring den intervention, som nødvendigvis må pågå, når bygningens bande-rockeraktiviteter lukkes.

En involvering af det lokale og civile samfund, som borgen eller klubhusets aktiviteter har berørt, herunder naboer og lokale forretningsdrivende, kan med fordel involveres i processen. De har en naturlig interesse i at bidrage til at bygningen i fremtiden rummer lovlige og prosociale aktiviteter.

Den nye bandepakke bør lægge op til at der nedsættes en task force, der udarbejder en prototype for hvordan lukkede rockerborge og klubhuse transformeres til bidragsskabende enheder, der skaber tryghed i lokalområdet.

Ligesom en borger, der deltager i et exit-program, skal gennemgå en resocialiseringsproces, så skal selve den bygning og det tilhørende lokalområde, hvor en given bande-rockerklub har holdt til, det også.

Forrige artikel A-kasse går i rette med professor: Frivilligt arbejde en genvej til fast job A-kasse går i rette med professor: Frivilligt arbejde en genvej til fast job Næste artikel Børnechef: Børns udvikling skabes lokalt Børnechef: Børns udvikling skabes lokalt