Dansk Erhverv: Vi skal bekæmpe svigt på sociale tilbud ved at afskaffe de brodne kar

For vi må ikke lade enkelte dårlige eksempler skygge for det store arbejde, der udføres på kommunale, regionale, private og selvejende sociale botilbud, som generelt er kendetegnet ved en professionel faglighed og ansvarlig drift. 

Et stærkere socialtilsyn kan sikre kvaliteten

På Christiansborg arbejdes der på at ændre det specialiserede socialområde. Det er en unik mulighed for at løfte kvalitet og faglighed til gavn for borgerne og reducere risikoen for ulovligheder og svigt.

Samtidig med, at vi som samfund skal forvalte de 60 milliarder skattekroner, der årligt bruges på socialområdet, på bedst mulig vis, så kvalitet, effekt og pris hænger sammen.  

Det har vi i Dansk Erhverv fem forslag, som skal imødekomme. 

Selvom eksemplerne på svigt og ulovligheder på det specialiserede socialområde er triste og oprørende, hver gang de kommer frem, så er det positivt, at det bliver opdaget af Socialtilsynet.

Vi har imidlertid brug for et stærkere og mere kompetent Socialtilsyn, som arbejder efter klare vejledninger og prioriteringer, og som målrettet vurderer kvaliteten på de enkelte tilbud.  

Dansk Erhvervs fem forslag

For det første skal tilsynet have en mere grundig godkendelsesproces og hurtigere løbende opfølgning med nye sociale tilbud. Der skal være en højere indstigningshøjde på området, så vi ikke ser eksempler på nye tilbud, der ikke har tilstrækkelig faglighed til at varetage svage målgrupper.  

I dag – næsten tre år efter loven om socialtilsyn trådte i kraft – er vejledningen stadig ikke udarbejdet. I stedet er de fem socialtilsyn overladt til egne fortolkninger og synsninger.

Mette Feifer og Tony Bech
Vicedirektør og branchedirektør, Dansk Erhverv

For det andet bør alle sociale tilbud underlægges en godkendelse af den faglige indsats. Det gælder også akutte særforanstaltninger.

I dag har kommunerne mulighed for at akutanbringe børn, unge og voksne i ikke-godkendte tilbud i op til tre uger. Vi mener, at der skal være en godkendelse af den faglige del af indsatsen også for akutløsningerne. 

Den tredje forudsætning for at løfte området er, at retssikkerheden styrkes, så Socialtilsynet arbejder efter vejledninger og klare rammer.

I dag – næsten tre år efter loven om socialtilsyn trådte i kraft – er vejledningen stadig ikke udarbejdet. I stedet er de fem socialtilsyn overladt til egne fortolkninger og synsninger.

Flere sociale tilbud oplever et retsløst rum, hvor de tilsynsførende selv skal vurdere, hvad de opfatter som problematiske forhold. Derfor er det bekymrende, at regeringen ønsker at reducere tilsynstrykket med 30 procent. For selvom det er godt med målrettet tilsyn, kan man risikere, at læringen og dialogen ikke kommer tilstrækkeligt i fokus. 

For det fjerde skal Socialtilsynet målrette den faglige del af tilsynet mod de kompetencer og den faglighed, der måtte være på de enkelte sociale botilbud. Det vil være med til at sætte fokus på kvaliteten af den indsats, som bliver leveret til borgerne. 

Den femte del af løsningen er at sikre, at de mange milliarder på det specialiserede socialområde anvendes ansvarligt og med størst mulig effekt og kvalitet.

I dag er det alene de ikke-offentlige botilbud, som skal aflægge revisorgodkendte årsregnskaber. Det betyder, at vi mangler økonomisk gennemsigtighed i mere end halvdelen af socialområdets økonomi, som er de mange offentlige tilbud.  

En bedre gennemsigtighed med botilbuddenes økonomi vil give os bedre muligheder for at se, hvordan skattekronerne forvaltes i alle sociale botilbud. 

Den økonomiske gennemsigtighed er også en nødvendig forudsætning for, at borgerne kan vælge mellem forskellige tilbud. Særligt hvis man indfører en nul procent-beløbsgrænse for alternative botilbud.  

Beløbsgrænsen betyder, at en borger ikke må vælge et dyrere botilbud, end det kommunen har visiteret til. Det er umiddelbart et fornuftigt princip, som vi kender fra andre områder med frit valg.  

Risikere at udvande specialiserede tilbud

Men problemet er, at udgifterne til offentlige og ikke-offentlige botilbud er vanskelige at sammenligne, fordi der mangler økonomisk gennemsigtighed. Dansk Erhverv har set mange eksempler på, at kommuner simpelthen glemmer at medregne alle omkostninger i taksten til kommunale tilbud, som dermed synes billigere på papiret. Uden reelt at være det.  

I Dansk Erhverv vil vi af med svigt, brodne kar og ulovligheder på socialområdet.

Mette Feifer og Tony Bech
Vicedirektør og branchedirektør, Dansk Erhverv

Derfor er Dansk Erhverv også kritisk over for forslag om en nul procent-beløbsgrænse på socialområdet.  

Det risikerer at begrænse adgang til at vælge specialiseret hjælp for borgere med de mest komplekse udfordringer, når det ikke reelt er muligt at sammenligne udgifter. 

For Dansk Erhverv er det afgørende, at borgere har mulighed for at vælge mellem forskellige tilbud, som matcher deres behov for støtte, uanset hvor komplekse deres behov er.  

Før man overvejer et takstloft og en nul procent-beløbsgrænse på botilbud, skal man derfor starte med at sikre økonomisk gennemsigtighed for alle tilbud – også de kommunale. For ellers risikerer vi at udvande de mest specialiserede tilbud for de mest komplekse borgere. 

I Dansk Erhverv vil vi af med svigt, brodne kar og ulovligheder på socialområdet. Vi tror på, at løsningen ligger i vores fem forslag, som vil styrke fagligheden, ansvarligheden og professionalismen på det specialiserede socialområde.