Aktører: Udligningsreformen kan blive en katastrofe for velfærden

DEBAT: Udligningsreformen kan ende med at straffe kommuner, der forsøger at finde det rigtige tilbud til borgeren, skriver Dansk Erhvervs velfærdschef og Selveje Danmarks branchedirektør.

Af Troels Yde Toftdahl og Jon Krog
Velfærdspolitiske fagchef i Dansk Erhverv og branchedirektør i Selveje Danmark

Kommuner står overfor at miste millioner, hvis de vælger det rigtige tilbud til en handicappet borger, eller hvis en ældre bruger sit frie valg og flytter på plejehjem i en anden kommune for eksempelvis at komme tættere på deres pårørende.

Det er konsekvensen af en lille, men meget vigtig detalje i den forestående udligningsreform. Detaljen handler om, at udligningen fremover vil gå til den kommune, som borgeren bor i, fremfor den kommune, der betaler for borgerens tilbud. Måske lader det sig bedst forklare med tal.

For en ældre, enlig dement borger på 85 år, modtager betalingskommunen i dag cirka kroner 180.000 i udligning for den pågældende borger. Efter ændringen vil betalingskommunen modtage cirka 15.000 i udligning, mens den nye bopælskommune vil modtage cirka kroner 160.000. Det viser tal fra konsulenthuset Dataproces.

Økonomi trumfer allerede ofte kvalitet
For os, der arbejder med velfærdsområdet, er der en ting, der står helt klart: Nemlig at økonomi allerede i dag spiller en altafgørende rolle i forbindelse med kommunernes visitation og adfærd.

Vi kan se, hvordan kommuner aktivt bestemmer, at borgere primært skal anbringes i egne tilbud, hvor informationen om ældres rettigheder til frit valg er noget, som man må kigge langt efter, og hvor en ugennemsigtig kommunal økonomi gør det vanskeligt for borgere at anfægte kommunens påstand om egen effektivitet.

Hvis vi oven i den situation tilføjer en udligningsmodel, der økonomisk straffer en kommune, der faktisk bestræber sig på at finde det rigtige tilbud til borgeren og finder det i en anden kommune, så har vi taget et kæmpe skridt i den forkerte retning.

En retning, hvor det bliver endnu mere vanskeligt at have fokus på kvalitet eller at få hjælp til at flytte til et tilbud uden for egen kommune, så bliver det grundlæggende endnu mere vanskeligt at have borgeren i centrum.

Hvad der er endnu mere barokt i denne sag er, at konsekvenserne af ændringen går stik imod stort set alle partiers intentioner på velfærdsområdet, herunder regeringens egne udspil på både børne- og voksenområdet, hvor man ønsker mere kvalitet og mere fokus på den enkelte borger.

Systemet er næsten umuligt at forstå
Vi har i Dansk Erhverv og Selveje Danmark forsøgt at forstå, hvorfor en så omfattende ændring står til at blive gennemført, uden at der er foretaget konsekvensberegninger. Og faktisk er der ikke rigtig nogen, der kan give svaret.

Ingen har arbejdet for, ønsket eller været bevidst om indførelsen af ændringen. Ændringen er udarbejdet af embedsmændene og gledet igennem i et bilag til den politiske aftale og står nu mejslet ind i lovforslaget.

Og når man som undertegnede foreslår blot at gå tilbage til den gamle model, hvor borgeren tæller med i den kommune, der faktisk har udgifterne, i hvert fald indtil konsekvenserne er belyst, så er svaret, at det vil være alt for vanskeligt.

Men er det det? Vi ved det ikke.

Afkræv klare svar
Det eneste, som vi ved, er, at hvis vi nu er nået et punkt i styringen af kommunernes økonomi, hvor igen længere rigtigt kan gennemskue konsekvenserne, er vi nået for langt. Alt for langt.

Og hvis man politisk vælger at lægge stemme til en model, der så afgørende ændrer incitamentsstrukturen på velfærdsområdet, uden at regeringen har fremlagt konsekvenserne, må det være med et krav om, at regeringen straks tager initiativ til at gennemføre en analyse af de økonomiske faktorers betydning på velfærdsområdet.

En analyse af, hvordan blandt andet udligningen og statsrefusionen påvirker den enkelte sagsbehandlers mulighed for med udgangspunkt i den enkelte borger at foretage en reel afvejning af pris og kvalitet. Så kan vi alle ud fra den analyse tage stilling til, hvordan vi får kvalitet tilbage i vores velfærd.

Men måske er den bedste løsning her og nu simpelthen at undlade at stemme for noget, som end ikke embedsværket ordentligt kan forklare.

Skyd det til hjørne, og afkræv i stedet klare svar på klare spørgsmål.

Forrige artikel KL: Vi er nødt til at drøfte rækkevidden af Ankestyrelsens principmeddelelser KL: Vi er nødt til at drøfte rækkevidden af Ankestyrelsens principmeddelelser Næste artikel Odense-rådmand: Vi skal holde fast i ensomhed som tema og ikke tabu Odense-rådmand: Vi skal holde fast i ensomhed som tema og ikke tabu
Børnerådet får ny formand

Børnerådet får ny formand

NYT JOB: Den nuværende formand i Dansk Flygtningehjælp, Agi Csonka, er blevet udpeget som ny formand for Børnerådet. Hun afløser Mette With Hagen på posten.