Aktører: Udligningsreformen kan blive en katastrofe for velfærden

Af Troels Yde Toftdahl og Jon Krog
Velfærdspolitiske fagchef i Dansk Erhverv og branchedirektør i Selveje Danmark

Kommuner står overfor at miste millioner, hvis de vælger det rigtige tilbud til en handicappet borger, eller hvis en ældre bruger sit frie valg og flytter på plejehjem i en anden kommune for eksempelvis at komme tættere på deres pårørende.

Det er konsekvensen af en lille, men meget vigtig detalje i den forestående udligningsreform. Detaljen handler om, at udligningen fremover vil gå til den kommune, som borgeren bor i, fremfor den kommune, der betaler for borgerens tilbud. Måske lader det sig bedst forklare med tal.

For en ældre, enlig dement borger på 85 år, modtager betalingskommunen i dag cirka kroner 180.000 i udligning for den pågældende borger. Efter ændringen vil betalingskommunen modtage cirka 15.000 i udligning, mens den nye bopælskommune vil modtage cirka kroner 160.000. Det viser tal fra konsulenthuset Dataproces.

Økonomi trumfer allerede ofte kvalitet
For os, der arbejder med velfærdsområdet, er der en ting, der står helt klart: Nemlig at økonomi allerede i dag spiller en altafgørende rolle i forbindelse med kommunernes visitation og adfærd.

Vi kan se, hvordan kommuner aktivt bestemmer, at borgere primært skal anbringes i egne tilbud, hvor informationen om ældres rettigheder til frit valg er noget, som man må kigge langt efter, og hvor en ugennemsigtig kommunal økonomi gør det vanskeligt for borgere at anfægte kommunens påstand om egen effektivitet.

Konsekvenserne af ændringen går stik imod stort set alle partiers intentioner på velfærdsområdet.

Troels Yde Toftdahl og Jon Krog
Velfærdspolitiske fagchef i Dansk Erhverv og branchedirektør i Selveje Danmark

Hvis vi oven i den situation tilføjer en udligningsmodel, der økonomisk straffer en kommune, der faktisk bestræber sig på at finde det rigtige tilbud til borgeren og finder det i en anden kommune, så har vi taget et kæmpe skridt i den forkerte retning.

En retning, hvor det bliver endnu mere vanskeligt at have fokus på kvalitet eller at få hjælp til at flytte til et tilbud uden for egen kommune, så bliver det grundlæggende endnu mere vanskeligt at have borgeren i centrum.

Hvad der er endnu mere barokt i denne sag er, at konsekvenserne af ændringen går stik imod stort set alle partiers intentioner på velfærdsområdet, herunder regeringens egne udspil på både børne- og voksenområdet, hvor man ønsker mere kvalitet og mere fokus på den enkelte borger.