En af Danmarks største interesseorganisationer og patientforeninger, Diabetesforeningen, skifter nu formand. Det skriver Diabetesforeningen i en pressemeddelelse til Altinget.
Professor Torsten Lauritzen blev ved et kampvalg lørdag 25. maj valgt af foreningens repræsentantskab som ny formand. Det skete med 48 stemmer mod 43 stemmer til den hidtidige formand, Truels Schultz.
Torsten Lauritzen ser frem til at sætte sit præg på Diabetesforeningen, som er en af Danmarks største patientforeninger og interesseorganisationer med 92.000 medlemmer.
"Jeg brænder for sagen, og jeg vil kæmpe for at være jeres stemme. Jeg glæder mig til at stå i spidsen for en stærk og slagkraftig forening og bygge videre på de flotte resultater, Diabetesforeningen allerede har opnået," siger Torsten Lauritzen.
Den nye formand er professor, dr.med., og tidligere praktiserende læge. Han er 68 år og har en omfattende forskerkarriere bag sig inden for netop diabetes. Han fungerer fortsat som professor to dage om ugen på Aarhus Universitet. Indtil for fire år siden drev han samtidig en lægepraksis i Ebeltoft. Torsten Lauritzen var fra 2015 til 2017 lægefaglig chefrådgiver i Diabetesforeningen.
Valget foregik på Diabetesforeningens repræsentantskabsmøde i Odeon Kongrescenter i Odense lørdag 25. maj.
Indsigt
Elisabet Michelsen60 årI dag
Retspræsident, Retten i Lyngby, formand for Radio- og Tv-Nævnet, formand, Fredningsnævnet for Nordsjælland
Martin Dahl59 årI dag
Direktør, Frederiksbergfonden
Anne Kristine Grosbøll53 årI dag
Leder, National koordination, Socialstyrelsen, fhv. centerchef, Instituttet for Blinde og Svagsynede

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?- Udvalget spørgerKan ministeren se et potentiale i at udvide målgruppen for det sociale frikort?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardEr der varetægtsfængslet på en retspsykiatrisk afdeling?
- Kommuner og regioner vil presse mål for børns trivsel ind i regeringsgrundlag
- Kommunernes budget eksploderer på det mest betændte område. Men Christiansborg stikker hovedet i busken
- Socialborgmester: Det er direkte skadeligt at oversætte Housing First til dansk
- KL-formand drømmer om at få ny model for priser på botilbud ind i regeringsgrundlag






















