Dødsfald: Journalist Flemming Christiansen (64)

Flemming Christiansen kom til Politiken tilbage i 1987 - og blev. Først på kriminalredaktionen, derefter i mange år som socialmedarbejder. Det var ham, der skrev om samfundets udsatte, asylansøgere, voldsramte, hjemløse og psykisk syge.

I en nekrolog skriver avisens Nils Thorsen bl.a.:

"Flemming Christiansen var et menneske, der fortærede verden med alle sanser. Og knap nok ænsede sig selv i processen. Noget så sjældent som en journalist uden ego. Nysgerrig over for alt omkring sig."

Han føjer til: 

"Politiken har haft mange oplagte kølerfigurer. Sådan en var Flemming Christiansen ikke. Han var en central del af selve køretøjets karosseri. Et brudstykke af Politikens inderste."

En tidligere kollega og chef, Altingets chefredaktør Jakob Nielsen, mindes ham sådan:

"De svageste i Danmark har mistet deres måske vigtigste stemme gennem de seneste tre årtier. (...) Og selv om det var socialstoffet, der tændte ham, og de svære skæbner, der optog ham, så var han tilsyneladende altid selv glad - og ret morsom. Simpelthen et menneske, der altid gav mere til sine omgivelser, end hvad han krævede retur."

Flemming Christiansen anses som en så betydende og vellidt medieperson, at hans efterladte kollegaer allerede er i gang med at indstifte en pris, som hvert år i hans navn skal tildeles en journalist på Politiken, som i lighed med ham har udvist et særligt socialt engagement, kammeratskab og livslyst.

Han efterlader sig sin kone, Gitte Rønberg, researchchef i JP/Politikens Hus, hendes voksne datter, et barnebarn samt sin søster.