FH: Der er stadig massiv ulighed mellem kønnene

DEBAT: Danmark er et af de lande, hvor ligestillingen er længst fremme, men vi er langt fra i mål endnu, skriver Majbrit Berlau i anledning af Kvindernes Internationale Kampdag.

Af Majbrit Berlau
Næstformand i FH

Lige løn for mænd og kvinder, en mere lige fordeling af barsel, en mindre pilskæv fordeling af professioner mellem de to køn. Har vi virkelig stadig brug for dén diskussion i dagens Danmark, hvor vi er nået så langt med ligestilling, at vi ser os selv som foregangsland? Sådan vil nogen måske spørge her op til kvindernes internationale kampdag, den 8. marts.

Svaret er desværre et rungende "Ja, der er stadig grund til at tale med store bogstaver om ulighed mellem mænd og kvinder".

Selv om Danmark er ét af de lande i verden, hvor flest kvinder er aktive på arbejdsmarkedet, og selvom fagbevægelsen har skaffet lønmodtagerne en række goder, som fremmer ligestillingen, som løn og pension under barsel og beskyttelse mod fyring under barsel – ja, så er der stadig grund til at markere 8. marts.

Mande- og kvindejobs
For der er stadig ulighed mellem mænd og kvinder. Vi er langt fra i mål med ligestilling. Kønsfordelingen er stadig lige så vind og skæv på det danske arbejdsmarked, som den var i forrige generation. Kvinderne udgør hele 70 procent af medarbejderne i den offentlige sektor, særligt i omsorgsfagene.

I kommuner og regioner udgør kvinderne hele 80 procent. Mændene er til gengæld i overtal i den private sektor. Her udgør mændene samlet set et flertal på 60 procent – med en massiv overvægt på over 90 procent i visse brancher, især inden for byggeri og andre håndværk.

Skævheden på arbejdsmarkedet kommer af et stereotypt syn på, hvad kvinder og mænd ”burde” beskæftige sig med – et billede, som ikke giver lige muligheder for mænd og kvinder. Vi må arbejde på at løsne op for de fastlåste billeder af, hvordan rigtige piger og drenge er.

Skurvognssnak og hønseri
Der er brug for, at de unge kan se nye veje i valg af uddannelser, så mange flere kvinder kan se sig selv i et job som eksempelvis elektriker eller smed - og mange flere mænd kan se sig selv i fag som sygeplejerske, sosu eller kontorassistent. Det kræver, at uddannelsesvejledningen til de unge mennesker bliver meget mere individuel.

Det kræver også en ny arbejdspladskultur, hvor man gør op med udtryk som "skurvognssnak" eller "for meget snak og hønseri", så man kan være den, man er, på arbejdet og ikke være presset på grund af sit køn.

Den pilskæve fordeling mellem kønnene på arbejdsmarkedet betyder også, at kvinder får mindre i løn end mænd. Overordnet er der tale om en forskel på 14,5 procent. Det skyldes det kontante faktum, at typiske kvindefag gennemsnitligt set vurderes til at have en lavere værdi end typiske mandefag.

Eksempelvis er uddannelseslængden for en sygeplejerske og ingeniør den samme, men der er stor forskel på deres løn. Det handler ikke om, at mænd skal gå ned i løn - men om, at arbejde ikke skal værdisættes af, hvor mange kvinder eller mænd det beskæftiger.

Uligheden forstørres yderligere af, at flere mænd end kvinder har højtlønnede lederjob. Men dér hvor kvinder har den samme uddannelse, samme job i samme sektor og profession som deres mandlige kolleger, er der stadig en lønforskel på syv procent. Det er helt uacceptabelt.

Barsel og pension
Stor forskel på kønnene er der også, når vi ser på barsel. I Danmark tager fædre stadig kun omkring 10 procent af den samlede barselsperiode. Taler vi virkelig Danmark 2019? Så skævt behøver det ikke at være. I Sverige tager fædrene 27 procent og i Island hele 30 procent af barselsperioden. Ulighed i barsel handler ikke om millimeterdemokrati om puslebord og barnevogn.

Det handler om, at så længe kvinderne primært tager barslen, så er det også dem, der bliver sat tilbage i karrieren og samtidig taber løn og pension. En kvinde mister omkring en kvart million i pensionsopsparing, når hun går på barsel ifølge pensionsselskaberne.

Den økonomiske ulighed mellem mænd og kvinder bliver også fastholdt af, at mere end hver tredje kvinde arbejder på deltid – det samme gør kun hver fjerde mand. Dermed er Danmark ét af de lande i EU, hvor absolut flest arbejdende kvinder har deltidsjob. Nogle vælger det selv af hensyn til familien.

Andre er tvunget på deltid, da store dele af arbejdsmarkedet inden for omsorg, pædagogik og sundhed, hvor der typisk er en stor overvægt af kvinder, hovedsageligt udbyder deltidsstillinger. Uanset årsagen har det store konsekvenser: Kvinder på deltid udhuler deres pensionsopsparinger og får mindre livsløn.

Seksuel chikane
Og uligheden stopper ikke her. Nye tal viser, at hver tredje kvinde er udsat for krænkende hændelser på jobbet, mens det samme gælder hver fjerde mand. Grundlæggende er det uacceptabelt, at man skal udsættes for chikane, når man passer sit arbejde. En ny undersøgelse fra FH viser, at den mest almindelige følge af seksuel chikane er, at man mister lysten til at gå på arbejde og oplever psykiske belastninger af krænkelsen. Helt uholdbart, at det er noget, hver fjerde kvinde er udsat for i dag.

Så uanset at vi har mere lighed mellem kønnene end mange andre lande i verden, er vi langt fra i hus med ligestilling i Danmark. Vi skal have stoppet uligheden i samfundet; og det betyder også, at vi skal stoppe uligheden mellem mænd og kvinder, så vi får et mere ligestillet og mangfoldigt arbejdsmarked.

Vi ser gerne ligestilling som noget særligt dansk. Men det kræver, at vi også arbejder for det. Lad os komme i gang med at gøre det til virkelighed.

Forrige artikel Forening: Overvågning af børn med svært handicap er slet ikke så dyrt Forening: Overvågning af børn med svært handicap er slet ikke så dyrt Næste artikel Uopfordret ansøgning til Løhde: Tag os med på det sociale område Uopfordret ansøgning til Løhde: Tag os med på det sociale område