Bliv abonnent
Annonce
Om  
Christina Rosendahl

Filminstruktør Christina Rosendahl modtager Danners Ærespris

3. november 2017 kl. 07.43

Filminstruktør Christina Rosendahl fik som den første lov til at filme i Danners krisecenter, hvor voldsramte kvinder får hjælp. 

De fem år på krisecentret udmundede sig i filmen "Vold i kærlighedens navn", som hun 2. november blev tildelt årets Danners Ærespris for i forbindelse med premieren på filmen.

Det skriver Danner på deres hjemmeside.

Prisen blev overrakt af Lisbeth Jessen, der er direktør i Danner.

"Christina Rosendahl tildeles Danners Ærespris, fordi hun har gjort en helt særlig indsats for at bryde tabu om vold i nære relationer. ’Vold i kærlighedens navn’ viser, at det er muligt at rejse sig igen efter at have levet et liv i vold, og at vi aldrig skal opgive håbet om, at det kan blive bedre, uanset hvor mørkt det ser ud. Ved at fortælle sin egen historie om en voldelig far sætter Christina sig lige så meget i spil som kvinderne i filmen. Hun har Danners dybeste respekt og kærlighed," fortæller Lisbeth Jessen.

Danners Ærespris uddeles hvert år i forbindelse med Danners fødselsdag. Prisen gives til én, som har gjort en særlig indsats for at bryde tabu om vold og fremme ligestilling.

Christina Rosendahl er uddannet ved den alternative filmskole Super16 og er desuden formand for Danske Filminstruktører. 

Annonce
Annonce
Annonce

Nyhedsoverblik




Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026