Fonde skyder 19 millioner i alliance mod mobning

Vi er ambitiøse på børnenes vegne, lyder det fra Jonas Keiding Lindholm, generalsekretær i Red Barnet og en del af Alliancen mod mobning.

“Om tre år har vi ændret, hvordan man taler om, forebygger og håndterer mobning på danske skoler. Og på de mange skoler, hvor Alliancen mod mobning har været ude, har alle aktører omkring skolen fået en større viden og agerer mere kompetent. Og det vil kunne måles, at børnene trives bedre. Intet mindre,” siger Jonas Keiding Lindholm.

Ole Kirk, Tryg og A.P. Møller
Grunden til den store optimisme hos generalsekretæren er en netop landet bevilling på samlet 19 millioner kroner fordelt over tre år til alliancen fra Ole Kirk’s Fond, TrygFonden og A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

Alliancen mod mobning blev etableret i 2016 ud fra et ønske om at samle kræfterne og ad den vej arbejde mere målrettet for børns trivsel i Danmark. Red Barnet og Børns Vilkår vinkede dermed også farvel til en intern konkurrence organisationerne imellem, som begge parter indså var uproduktiv.

“Jeg har hørt større fonde sige: 'Kunne I ikke arbejde mere sammen?' Og det håber vi nu, vi kan levere. Så forventer jeg også, at fondene stiller op. Det kræver selvfølgelig, at vi præsenterer nogle gode projekter, men det har vi også de bedste forudsætninger for at kunne gøre,” udtalte Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår, til Altinget i juni 2016.

Mere evidens – bedre resultater
I dag høster de tre organisationer så frugterne af det samarbejde, som de siden oprettelsen af alliancen har arbejdet hårdt for at få til at fungere.

“Vi er også godt tilfredse med processen og resultatet,” siger Rasmus Kjeldahl, der glæder sig til at komme i gang med de projekter, de har søgt bevilling til.

Det nye program skal hjælpe skolerne med at kortlægge deres trivselsarbejde og udpege, hvor de kan forbedre indsatsen. Programmet skal også guide skolerne i at formulere antimobbestrategier, der kan oversættes til handlinger i klasseværelset. Ledelse, lærere, pædagoger og resten af personalet på skolerne vil blive undervist i den nyeste viden om mobning og interventioner, og endelig vil et konkret materiale målrettet mellemtrinnet blive udviklet, afprøvet og evalueret.

“Vi er meget optaget af at få tilknyttet så meget evidens som muligt til projektet, og det giver størrelsen på samarbejdet en mulighed for. I stedet for at lave en indsats hist og her, så har vi tænkt os at lave et koncept, som hele landet kan få glæde af, og som er så velafprøvet, at folk ved, hvad det er, de går ind i, og hvilke resultater de kan forvente,” siger Rasmus Kjeldahl.

Alliancen har delt programmet op i tre konkrete projekter, der tilsammen skal skabe en bedre indsats og forbyggelse af mobning. De vil udvikle konkrete ledelsesværktøjer, give et kompetenceløft til lærere og ledelse og udarbejde konkret undervisningsmateriale.

“Vi har kigget rundt i verden for at identificere, hvem der har haft størst succes med at arbejde med mobning. Initiativer i Australien og Sverige har imponeret, og vi har derfor lagt os fast på en model, som kaldes whole school approach, som er en helskoleindsats. Det er den tilgang, vi går i gang med i alliancen nu,” siger Helle Østergaard, direktør i Mary Fonden.

"Vi skal have fat i alle aktører"
Helskoleindsatsen vil blive omdrejningspunktet for de næste tre års arbejde, fortæller Helle Østergaard. Og ingen aktør omkring grundskolen kan undgå at blive tænkt med i projektet.

“Vi vil have fat i alle aktører på alle niveauer. Både børn, lærere, ledelse, forældre, bestyrelse og kommune. Det er en ambitiøs tilgang at involvere alle aktører, men det er nødvendigt. Det her er et program, hvor vi kigger på hele skolen. Det handler om skolens kultur,” siger Helle Østergaard, der bliver bakket op af Jonas Keiding Lindholm.

“Forskningen har vist os, at når vi arbejder med trivsel og antimobbearbejde på alle niveauer i skolen og med alle aktører i og omkring skolebørnene, så udvikler vi stærke børnefællesskaber, som er den bedste forebyggelse af mobning og til at bekæmpe mobning. Derfor er den her investering så vigtig for os,” siger generalsekretæren.

Alliancen har derfor bedt relevante aktører om at deltage i programmet, så det bedste resultat kan opnås, fortæller Helle Østergaard.

Stort netværk af samarbejdspartnere
Alliancen kommer til at samarbejde med en lang række interessenter og aktører. De vil blandt andet sikre høj kvalitet ved blandt andet at samarbejde med forskere fra Københavns Professionshøjskole, TrygFondens Børneforskningscenter, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, KL, Danske Skoleelever og Skolelederforeningen.

“Samtidig vil vi sikre løbende sparring ved at nedsætte en følgegruppe, hvor mange af de nævnte interessenter kommer til at sidde med,” siger Mary Fondens direktør.

Grunden til den massive indsats fra de tre organisationer er den fejlslagne mobbeindsats, som eksisterer på mange skoler, fortæller Jonas Keiding Lindholm.

“Der er lærere, ledere og bestyrelser derude, som kerer sig om, at børn i danske skoler både har en faglig og personlig trivsel. Det skal de have kæmpe anerkendelse for. Men tallene peger desværre også på, at det ikke er godt nok,” siger generalsekretæren og fortsætter:

“Vi har konstateret, at antimobbearbejdet mange steder ikke er i overensstemmelse med nyere forskning, og at man på danske skoler alt for ofte ikke arbejder systematisk og helhedsorienteret, men ofte ret tilfældigt.”

Rasmus Kjeldahl vil gå så langt som til at kalde den nuværende viden på området forældet.

“Meldingerne ude fra skolerne er, at der hersker stor forvirring om, hvad man skal gøre ved mobningen. Der er store huller i værktøjskassen, og mange ved ikke, hvor man henvender sig. Skolerne skal have meget mere viden. Den nuværende viden er sporadisk, tilfældig og nogle gange forældet,” siger Rasmus Kjeldahl og understreger, at lærerne har brug for konkrete værktøjer.

Skaleringsstrategien er klar
Ambitionen er, at alliancens arbejde på sigt når ud til alle danske skoler. Det er visionen. Men her og nu er der brug for tre år til at udvikle og teste i, fortæller Helle Østergaard.

I pilotfasen er det cirka 60 skoler fra Københavns Kommune og Billund Kommune, der deltager.

“Men så snart vi står med færdigudviklede programmer, der er gennemarbejdede, afprøvet og forhåbentlig virker, har vi en skaleringsstrategi, og så skal det så bredt ud som muligt,” siger Helle Østergaard og fortsætter:

“Belært af andre projekter, er vi meget opmærksomme på at tænke skalering ind fra start, for vi ved godt, at det er udbredelsen, der gør hele forskellen. Økonomien skal være begrænset, så det ikke er økonomien, der begrænser skolerne i resten af landet i at bruge konceptet.”