Foreninger: God - men for lille satspulje

SATSPULJEFORLIG: Aktører glæder sig over fordelingen af dette års satspuljemidler, men de kræver en mere stabil finansiering af satspuljen.
Satspuljen er væsentlig mindre i år end tidligere år, hvilket bekymrer aktører på det sociale område.
Satspuljen er væsentlig mindre i år end tidligere år, hvilket bekymrer aktører på det sociale område.Foto: Colourbox.com
Jens A. Andersen

Man må finde en ny og helt anden finansieringsmekanisme, så det ikke er socialt udsatte som må holde for når de ellers gode tiltag skal finansieres.  

Jan Sjursen
Formand for Rådet for Socialt Udsatte
Fakta
Satspuljen, der ofte går under navnet "de svages finanslov", er normalt på omkring en milliard kroner årligt. I 2011 falder puljen til 303,6 millioner kroner fordi lønstigningerne på arbejdsmarkedet har været begrænsede.

Ifølge regeringens finanslovsforslag forventes puljen i 2012 at stige igen til 586,9 millioner kroner og 756,9 millioner kroner i 2013.

Blandt aktørerne på det sociale område er der tilfredshed med fordelingen af midlerne i dette års satspuljeforlig. Til gengæld er man stærkt kritiske overfor selve satspuljekonstruktionen, som den ser ud i dag.

"Det her kommer til at gøre rigtig ondt ude på de kommunale botilbud, bosteder og væresteder," vurderer bestyrelsesformand for landsforeningen SIND, Knud Kristensen med henvisning til den kraftige nedgang i satspuljemidlerne.

Formandens bekymring skyldes, at der fra 2007 til 2010 var i omegnen af 205 millioner kroner afsat til det pyskiatriske område mod 84 millioner i 2011. En nedgang på ca. 121 millioner kroner.

"Problemet er, at man finansierer en så stor del af psykiatrien med satspuljepengene. Når der så, som i år, ikke er ret mange penge i puljen, og det falder sammen med, at en stor pulje udløber, så bliver gabet alt for stort til, at det er forsvarligt," siger Knud Kristensen.

Satspuljen et nødvendigt onde
SIND er ikke den eneste forening, der er utilfreds. Blandt aktørerne på det sociale område vil de fleste have deres område løftet over på finansloven for at gøre op med den "tilfældige tildeling af midler," som Knud Kristensen formulerer det.

I Frivilligt forum, der repræsenterer frivillige sociale organisationer, glæder man sig over, at man endelig har fået den civilsamfundsstrategi, som man længe har efterspurgt. Men man bekymrer sig fordi, de svage grupper kan komme i klemme på grund af de lave bevillinger.

"Man har begrænset støtten til en del væresteder, som arbejder med psykiatriske patienter. Og behovet bliver jo ikke mindre af at lønudviklingen falder," siger formand Johannes Bertelsen fra Frivilligt Forum.

Han er enig med kollega Knud Kristensens kritik af satspuljeordningen.

"Satspuljen er en uhensigtsmæssig konstruktion på den måde, at mange sociale områder burde være på den almindelige finanslov, så lønudviklingen ikke skal afgøre størrelsen af puljen" siger Johannes Bertelsen.

Ingen større initiativer
En af konsekvenser af de få midler i årets pulje, er at der ikke er plads til nogen større stretegiske satsninger. Det beklager Jan Sjursen, der er formand for Rådet for Social Udsatte.

"Satspuljeforliget af mange selvstændige udmærkede initiativer, men den lille pulje betyder, at mange ting ender som hensigtserklæringer, der vil falde på gulvet på grund af manglende økonomisk opbakning," siger han.

Han glæder sig dog over, at det lykkedes partierne bag satspuljeforliget ikke at afgive mere end 30 millioner kroner til Ghettostrategien. 

Altinget logoSocial
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget social kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00