H.M. Kong Frederik André Henrik Christian
H.M. Dronning Mary ElizabethHer er vinderne af Kronprinsparrets Priser 2018
Hvert år overrækker Kronprinsparret priser til særlige indsatser og præstationer inden for kultur og socialt arbejde. I år fandt overrækkelsen sted i Musikkens Hus i Aalborg.
Ved lørdagens arrangement gik Kronprinsparrets Sociale Pris til Foreningen Grønlandske Børn. Forfatter Kim Leine fik overrakt Kronprinsparrets Kulturpris, mens Kronprinsparrets to Stjernedryspriser gik til henholdsvis filminstruktør Annika Berg og den sociale organisation Fundamentet.
Det skriver Bikubenfonden i en pressemeddelelse. Fonden indstiftede priserne som en bryllupsgave til Kronprinsparret tilbage i 2004.
Foreningen Grønlandske Børn
Kronprinsparrets Sociale Pris 2018 gik til Foreningen Grønlandske Børn, som arbejder for, at grønlandske børn kan få en tryg barndom. De har blandt andet udviklet en børnebisidderordning i Grønland, som skal sikre, at børnenes stemme bliver hørt i socialsager, der vedrører dem.
Særligt foreningens evne til at følge med tiden og deres tilgang til arbejdet blev nævnt i begrundelsen for prisen. Med prisen følger 500.000 kroner samt et kalejdoskop skabt af Olafur Eliasson.
Kim Leine modtager kulturpris
Forfatter Kim Leine modtog årets Kulturpris. Leine debuterede i 2007 med erindringsromanen Kalak, der skildrer en danskers tilværelse og nedtur i Grønland, hvor flere af hans romaner foregår.
H.K.H. Kronprinsen fremhævede blandt andet Kim Leines talent for at skrive gribende og barske fortællinger om hjerteskærende menneskeskæbner og vilde naturkræfter ved overrækkelsen af prisen. Leine fik også overrakt 500.000 kroner samt et kalejdoskop skabt af Olafur Eliasson.
Filminstruktør og social organisation modtager Stjernedryspriser
Kronprinsparret uddelte også to Stjernedryspriser. Den Kulturelle Stjernedryspris gik til filminstruktør Annika Berg, mens den Sociale Stjernedryspris gik til Fundamentet.
Annika Berg modtog prisen for sin evne til at gøre ungdomsfilm relevante og for at bringe ny energi til dansk film. Fundamentet modtog Stjernedrysprisen for dets sin til at skabe trygge rammer for de udsatte. Begge modtagere får 100.000 kroner med prisen.
Kronprinsparret udpeger prismodtagerne efter indstilling fra to komitéer med ekspertise inden for kultur og socialt arbejde.
Indsigt
Elisabet Michelsen60 årI dag
Retspræsident, Retten i Lyngby, formand for Radio- og Tv-Nævnet, formand, Fredningsnævnet for Nordsjælland
Martin Dahl59 årI dag
Direktør, Frederiksbergfonden
Anne Kristine Grosbøll53 årI dag
Leder, National koordination, Socialstyrelsen, fhv. centerchef, Instituttet for Blinde og Svagsynede

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?- Udvalget spørgerKan ministeren se et potentiale i at udvide målgruppen for det sociale frikort?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardEr der varetægtsfængslet på en retspsykiatrisk afdeling?
- Kommuner og regioner vil presse mål for børns trivsel ind i regeringsgrundlag
- Kommunernes budget eksploderer på det mest betændte område. Men Christiansborg stikker hovedet i busken
- Socialborgmester: Det er direkte skadeligt at oversætte Housing First til dansk
- KL-formand drømmer om at få ny model for priser på botilbud ind i regeringsgrundlag
























