
SF-profilen Jacob Mark trækker sig som folketingsmedlem.
Det skriver TV 2.
Han forlader dansk politik 1. december efter 15 år som henholdsvis folketingsmedlem og byrådsmedlem i Køge Kommune.
"Det, der fylder allermest for mig lige nu, er, at jeg lige er blevet far. Jeg har levet et voksenliv, hvor jeg har haft rigtig meget fart på, og på et tidspunkt så meget fart, at jeg faktisk blev syg af det," fortæller han til TV 2.
Jacob Mark blev i 2021 sygemeldt med stress. Han forklarede, at han blandt andet mistede noget af synet på begge øjne.
Han vendte retur til Borgen året efter, og i 2023 udgav han bogen 'Fartblind', hvor han fortæller om sin periode med stress.
Jacob Mark vil ikke tilbage til det liv, han havde inden stressen ramte, fortæller han til TV 2.
Det afgående folketingsmedlem har fået et nyt job i en privat virksomhed, men Jacob Mark vil ikke løfte sløret for, hvor det er henne, skriver TV 2.
Femte flest personlige stemmer i 2022
Jacob Mark blev første gang valgt til Folketinget i 2015 med 2.948 personlige stemmer.
Han fik hurtigt flere opgaver på sit bord, mere ansvar og blev mere populær.
Allerede efter et år på Christiansborg blev han valgt som SF's gruppeformand.
Ved siden af den post fik han også ansvaret som børne- og undervisningsordfører, uddannelse- og forskningsordfører samt kultur-, medie- og idrætsordfører.
Jacob Mark blev hurtigt udråbt som kronprins i partiet og en oplagt kommende SF-formand.
SF-profilen høstede flest personlige stemmer af alle SF's kandidater ved folketingsvalget i 2019 med 23.213 stemmer. Og i 2022 fik han femte flest personlige stemmer af alle kandidater i Danmark med 31.235 stemmer.
I dag er Jacob Mark børne- og undervisningsordfører samt fgu-ordfører for SF. Og så bestrider han igen posten som gruppeformand i partiet.
Han er også i øjeblikket aktuel med bogen 'Mark og Vanopslagh – Politik og parløb', som er skrevet af Troels Mylenberg.
Jacob Mark sad i Køge Byråd fra 2009 til 2015.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Se kortet: 79 kommuner bruger knap tre milliarder kroner mere på socialområdet
- Socialrådgiver til DH: Hvordan kunne det tage jer så lang tid at reagere på omstridt radioprogram?
- Alle sociale tilbud bør arbejde med bæredygtighed. Sådan har vi gjort på Kofoeds Skole
Nyhedsoverblik

Ny DF-ordfører fortsætter partiets kamp for at flytte handicapområdet væk fra kommunerne

Dansk Folkeparti fordeler ordførerskaber: Julie Jacobsen bliver socialordfører

Enhedslisten udpeger ny handicapordfører

Ny DD-ordfører vil kulegrave anbringelser og bortadoptioner efter ”kradsbørstig” rapport

Karina Adsbøl bliver ny socialordfører for Danmarksdemokraterne

Katrine Daugaard fortsætter som socialordfører for Liberal Alliance

























