K: Beskæftigelsesindsatsen må ikke reduceres til socialpolitik

Af Charlotte Dyremose (K)
Arbejdsmarkedsordfører

En artikel i DA’s nyhedsbrev Agenda kunne 7. marts 2015 berette, at det kun er hver fjerde flygtning, der 10 år efter ankomsten til Danmark er i arbejde. Lars Larsen fra analysefirmaet LG Insight, som beskæftiger sig med integration, kalder det ”overraskende lavt”, at der ikke er flere flygtninge, der er i job efter 10 år. DA har i artiklen analyseret jobstatus for de flygtninge, der er blevet meddelt asyl i Danmark i perioden 2000-2003, hvor der ses på andelen i beskæftigelse efter 10 år, dvs. i perioden 2010-2013.

Når flygtninge får asyl i Danmark, begynder de i et integrationsprogram i kommunerne, der varer i op til 3 år. Integrationsprogrammet skal sikre en hurtig integration, bl.a. gennem danskundervisning og beskæftigelsesrettede tilbud. Efter DA’s beregninger er det alligevel kun ca. 15 pct. af flygtningene, der fik asyl i perioden 2000-2003, der er i job efter tre år.

Ikke en sovepude
Det tyder på, at integrationsprogrammet ikke er skruet ordentligt og hensigtsmæssigt sammen eller ikke er individuelt målrettet nok. Problemet er sandsynligvis det sidstnævnte, for det siger sig selv, at den beskæftigelsesrettede indsats skal tilpasses den enkelte for at give mening. En indsats med henblik på beskæftigelse over for en flygtning med krigstraumer har nødvendigvis ikke den samme effekt, som samme indsats ville have over for en velfungerende person uden psykiske men.

Og omvendt må en social- og velfærdspolitisk indsats over for en flygtning, der er arbejdsparat, ikke skabe en sovepude, der trækker initiativet ud af ellers virksomme mennesker og dermed risikerer at slå enhver form for virkelyst ihjel med offentlig forsørgelse. Flygtninge, som kan bidrage med arbejdskraft og kompetencer, skal ikke behandles som sociale tilfælde, men derimod kompetenceafklares, så vi ved, hvad de kan. Beskæftigelsespolitik må ikke gå hen og blive socialpolitik over en bred kam.

Det er vigtigt, at vi sondrer knivskarpt mellem arbejdsparate og ikke-arbejdsparate flygtninge og indvandrere. De ikke arbejdsparate skal have en socialpolitisk indsats med henblik på at få dem bedst muligt på fode og forhåbentlig gøre dem arbejdsparate. Men de, som allerede er arbejdsparate, skal kompetenceafklares hurtigt og have en beskæftigelsespolitisk, virksomhedsrettet indsats med uddannelse og danskundervisning.

Beskæftigelsespolitik må ikke gå hen og blive socialpolitik over en bred kam.

Charlotte Dyremose (K)
Arbejdsmarkedsordfører

Derudover vil Det Konservative Folkeparti genindføre starthjælpen for at sikre, at flygtninge og indvandrere kommer hurtigere i beskæftigelse og uddannelse. Det, ved vi nemlig, virker.

Behov for nye reformer
Torben Tranæs, forskningschef og professor ved Rockwool Fondens Forskningsenhed fastslår desuden i artiklen, at det er helt tydeligt, at økonomiske incitamenter virker for nogle flygtninge, men der er også en gruppe, der har mange andre problemer, så de reagerer i mindre grad på økonomiske incitamenter.

Adm. direktør fra DA, Jørn Neergaard Larsen, følger trop og siger: ”Det er specielt kommunernes håndtering, der har slået fuldstændig fejl”. Nyankomne flygtninge bliver ifølge ham overladt for meget til sig selv og ender således ofte med at finde sig til rette med offentlig forsørgelse, da ydelsen typisk overstiger, hvad flygtninge har været vant til. Derfor mener han, at der er behov for nye reformer, der skal sikre, at flygtninge bliver bedre stillet ved at forlade offentlig forsørgelse og få et arbejde.

Lige netop når det gælder flygtningen, som jo er flygtet fra en eller anden form for rædsel, må det være yderst åbenbart, at der er kæmpe forskel på, hvad de kan tidligt i forløbet. Derfor skal den tidlige indsats være målrettet, men også helt individuelt tilpasset, hvis den skal give mening. Men uanset den enkelte flygtnings udgangspunkt, så er det afgørende, at det er tidligt i integrationsprocessen, der bliver taget fat, for mange af de flygtninge, der ikke aktuelt er i job efter 10 år, vil få svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet.

Og det vil kræve mere end gode konjunkturer, hvis de skal i job. Der er også brug for at gennemgå de øvrige integrationsprojekter, der er i gang rundt i landets kommuner, og som koster statskassen mange milliarder hvert år. Der er i dag et utal af velmenende offentligt finansierede integrationsprojekter, som ikke har beviselig effekt, og som der ikke bliver fulgt op på – det vil vi konservative tage fat på, hvis der bliver en borgerlig regering efter næste valg.