Omfanget af illoyalitet er blevet så grelt, at byrådsgruppen for Det Konservative Folkeparti i Hørsholm nu tager konsekvensen. Sådan lyder det i en pressemeddelelse.
En enig bestyrelse for vælgerforeningen og K-gruppen har derfor smidt Thorkild Gruelund ud.
Thorkild Gruelund har siddet i byrådet i 24 år som valgt kommunalpolitiker i den konservativt ledede kommune, men uoverenstemmelser har nu sat en brat stopper for samarbejdet.
Bestyrelsen og K-gruppen bedyrer blandt andet i pressemeddelelsen, at Gruelund "ikke er en holdspiller" og "ikke har arbejdet loyalt med gruppen". Det fremgår, at Grueland har modarbejdet gruppen med selvstændige holdninger, som ikke har været afklaret med ledelsen.
Thorkild Gruelund forbliver både i parti og byråd, trods opfordringer om at fratræde sin plads.
Han har ikke nok stemmer til et personligt mandat, idet han fik 388 stemmer, hvilket er i underkanten af et halvt mandat, og sidder derfor på et konservativt mandat.
Med den seneste udvikling er K-gruppen i det 19 medlemmer store byråd reduceret fra otte til syv.
Gruelund er medlem af økonomiudvalget og formand for social- og seniorudvalget.
- Ombudsmanden går ind i sag om lovbrud i børnesager
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Socialrådgiver til DH: Hvordan kunne det tage jer så lang tid at reagere på omstridt radioprogram?
- Alle sociale tilbud bør arbejde med bæredygtighed. Sådan har vi gjort på Kofoeds Skole
Nyhedsoverblik

Dansk Folkeparti fordeler ordførerskaber: Julie Jacobsen bliver socialordfører

Enhedslisten udpeger ny handicapordfører

Ny DD-ordfører vil kulegrave anbringelser og bortadoptioner efter ”kradsbørstig” rapport

Karina Adsbøl bliver ny socialordfører for Danmarksdemokraterne

Katrine Daugaard fortsætter som socialordfører for Liberal Alliance





















