Debat

K: Økonomiske incitamenter får folk i arbejde

Charlotte Dyremose
Charlotte DyremoseMF (K)

DEBAT: Hvis integration skal være vellykket, kræver det langt flere ændringer, end Carsten Koch-udvalgets delrapport lægger op til. Forslaget om at gøre den virksomhedsrettede indsats obligatorisk er et godt initiativ. Det mener Charlotte Dyremose (K), arbejdsmarkedsordfører.

David Laungaard Lose
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Charlotte Dyremose (K)
Arbejdsmarkedsordfører

Den 20. januar 2015 offentliggjorde Carsten Koch-udvalget sin delrapport om, hvordan integrationen på arbejdsmarkedet kan blive bedre for de nyankomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge, der er omfattet af integrationsprogrammet.

Udvalgets rapport består af række anbefalinger, herunder bl.a. at varigheden af integrationsprogrammet nedsættes fra 3 år til 2 år, og at kravet om et ugentligt 37-timers integrationsprogram ophæves. Det vil altså sige, at integrationsprogrammet gøres kortere og mindre intenst. Det har vi svært ved at se meget idé i. Og skal det give nogen som helst mening, så er det afgørende, at den 2-årige periode for den enkelte bliver oplevet som en intens og målrettet indsats. Derfor vil det også være afgørende, at kravet om 37 timers arbejdsuge kun fraviges for personer, som ikke kan magte en indsats på fuld tid. Hvis det er tilfældet, kan denne ændring nemlig betyde, at en større gruppe kan gøre brug af ordningen.

Afgørende med erfaring
Men lad mig minde om, at rapporten gør det klart, at det i dag kun er en tredjedel, der kommer i arbejde eller i uddannelse i løbet af integrationsperioden. Man kan derfor spørge sig selv, hvad udvalget forsøger at opnå, når der redegøres for et så alvorligt problem for integrationen i Danmark, men at man som en løsning foreslår at stille færre krav. Det er selvfølgeligt fint, hvis formålet er at tydeliggøre, at integrationsprogrammet, som det er i dag, grundlæggende set ikke egner sig til at få folk i arbejde.

Det er min overbevisning, at systemet skal ændres betydeligt mere, end hvad udvalget lægger op til, hvis vi skal tættere på en løsning. Rapporten skal dog have ros på et område: Det er positivt, at den virksomhedsrettede indsats skal være en obligatorisk del af integrationsprogrammet. Det er og bliver afgørende, at borgere, der kommer hertil, får egentlig reel erfaring med at komme på og begå sig på en dansk virksomhed.

For mig at se kommer Carsten Koch-udvalgets delrapport ikke med nogen konkrete løsninger, som vil have reel virkning på sigt. Udvalgets anbefalinger vil betyde en dårligere udnyttelse af den første integrationsperiode. Det gælder især, hvis de økonomiske incitamenter hos den enkelte og i kommunerne ikke understøtter fuld deltagelse i danskuddannelse og hurtig selvforsørgelse.

For mig at se kommer Carsten Koch-udvalgets delrapport ikke med nogen konkrete løsninger, som vil have reel virkning på sigt.

Charlotte Dyremose (K)
Arbejdsmarkedsordfører

Og netop økonomiske incitamenter er en væsentlig mangel i udspillet. Dels står det hen i det uvisse, hvordan styringsmekanismerne, så som refusionssatser og rådighedslofter m.v., i en række af forslagene skal fastsættes. Dels forholder delrapporten sig ikke til de økonomiske incitamenter, som den enkelte udlænding har til at komme i beskæftigelse i form af forsørgelsesydelser og diverse tillæg.

Genindfør starthjælpen
Økonomi spiller en væsentlig rolle, når det handler om at få folk i arbejde. VK-regeringen førte gennem 10 år en aktiv og målrettet integrationspolitik, hvis primære sigte var, at få folk i enten arbejde eller til at påbegynde en uddannelse. Rockwoolfonden har i deres rapport ”Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse” fra juni 2009 påvist, at starthjælpen, som blev indført med effekt fra 1. juli 2002, havde en mærkbar positiv effekt på beskæftigelsen blandt indvandrere.

Undersøgelsen viste, at indvandrere, som kun var berettiget til starthjælp, kom mærkbart hurtigere i job end de indvandrere, som var berettiget til den højere kontanthjælp. Blandt dem, som kunne få hjælp på normalt niveau, var 30 procent i arbejde, mens det var 42 procent blandt de flygtninge, som kun var berettiget til starthjælp.

Derfor ønsker Det Konservative Folkeparti at genindføre starthjælpen. Et aktivt integrationsprogram må stå på to ben. Borgerne skal møde virksomhederne og rustes til at arbejde i dem. Men det må og skal også kunne betale sig at komme i arbejde. Vi konservative ønsker derfor at brede paletten ud og bruge alle tilgængelige redskaber for at sikre, at indvandrere igen kommer hurtigere i beskæftigelse og uddannelse.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Charlotte Dyremose

Sognepræst, fhv. MF (K)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2004)

0:000:00