Bliv abonnent
Annonce
Debat

Kfum's Sociale Arbejde: Værdighedsreform skal også gælde udsatte, der bor for enden af den fjerneste grusvej

De socialt udsatte bor og flytter i stigende grad mod landområder. Her er for eksempel billige boliger, men dårlig infrastruktur, skriver Peder Meisner.
De socialt udsatte bor og flytter i stigende grad mod landområder. Her er for eksempel billige boliger, men dårlig infrastruktur, skriver Peder Meisner.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
8. november 2024 kl. 05.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

For nyligt blev to forskere interviewet af Kristeligt Dagblad.

Forskerne, Iben Nørup og Betina Jacobsen, har været ude at køre med Social Drive Out, der er en opsøgende socialindsats under Kfum’s Sociale Arbejde.

Indsatsen rækker ud til landets mest sårbare – især i landdistrikterne.

Forskerne var med på ture i Nordjylland og mødte her mennesker, der ifølge forskerne selv levede i ekstrem fattigdom og i boliger, der i nogle tilfælde nærmest var ruiner.

De levede under forhold, man ikke skulle tro findes i Danmark.

"Selvom vi har beskæftiget os med det sociale område i mange år, er vi overraskede over den sociale nød, vi så. Når vi taler om fattigdom og udsathed, tænker vi tit på dem, der sidder på bænken i store byer. Vi har set en usynlig fattigdom på landet, som mange politikere, forskere og praktikere i systemet ikke er bevidste om," udtalte Iben Nørup og Betina Jacobsen til Kristeligt Dagblad.

Værdighedsreform skal gælde hele landet 

Interviewet med forskerne i Kristeligt Dagblad kommer i forlængelse af en tiltrængt offentlig debat om, hvordan socialområdet fremover skal indrettes, så udsattes liv og vilkår bliver mere værdige.

Særligt foranlediget af regeringens bebudede værdighedsreform.

Vi kan se, at rammerne kan være forskellige, alt efter hvor i landet den socialt udsatte bor.

Peder Meisner
Generalsekretær, Kfum’s Sociale Arbejde

For hvor vi som samfund i mange år har talt om, at man skal gøre sin pligt, før man kan kræve sin ret, så mener vi, at det er på høje tid, at der byttes rundt på pligtetikken, når det handler om samfundets svageste.

Vi håber og formoder, at det netop er det, som den kommende værdighedsreform kommer til at bakke op om.

I Kfum's Sociale Arbejde har vi lavet socialt arbejde i mere end 100 år. Vi har en masse erfaring at trække på. Og særligt vores indsats med Social Drive Out giver os et unikt indblik i, hvad udsathed egentlig er.

Med Social Drive Out kommer vi både til udsatte mennesker, der bor i de større byer. Men vi kommer også til udsatte, der bor i landdistrikterne.

Vi kører helt ud ad den fjerneste grusvej for at gribe de mennesker, der praktisk talt ikke er en del af samfundet længere, men som ofte har massivt brug for hjælp.

Og vi kan se, at rammerne kan være forskellige, alt efter hvor i landet den socialt udsatte bor.

Derfor er det vigtigt for mig at understrege, at en ny socialpolitik ikke må blive en 'all size fits all'.

Medregn forskelle på land og by

Hvis vi virkelig mener det med værdighedsreformen, der ifølge regeringen skal lægge grundstenene til en ny politik for de allermest udsatte borgere i Danmark, er det essentielt, at vi forstår og arbejder ud fra den viden, at udsathed i landdistrikterne kontra udsathed i centerbyerne ikke er det samme.

Sat lidt hårdt op er det at være udsat i storbyen et andet ball game end at være udsat i landdistrikterne.

Læs også

I storbyen med høj befolkningstæthed koncentrerer udsatheden sig typisk om særlige kvarterer. Hjælpen er tæt på, men det er vanskeligt for den udsatte at finde rundt i systemet.

I landdistrikterne, hvor der er noget længere mellem husene, er problemstillingen en anden. Her kan der være langt til hjælpen, og det overhovedet at finde en dør kan være svært.

Hvis vi vil nå alle socialt udsatte i målgruppen for værdighedsreformen, er der behov for at designe indsatsen, så den tager højde for de forskelle, der er på land og by.

Hvor man i storbyen skal skabe én indgang, så det er nemt at navigere i systemet, så handler det i landdistrikterne i højere grad om overhovedet at skaffe en adgang.

Reform er som en lakmusprøve på elendighed

Sundhedsstrukturkommissionerne peger på, at de mennesker, som har størst behov for hjælp i sundhedsvæsnet, er de, som bor i områder med mindst tilstedeværelse af sundhedsvæsnet.

Vores klare indtryk er, at det samme gør sig gældende for anden hjælp og støtte fra offentlige myndigheder – blandt andet på det sociale område.

Og det er vel at mærke også et mønster, der gør sig gældende i forhold til den demografiske udvikling i landet.

Vi har store forhåbninger til regeringens værdighedsreform.

Peder Meisner
Generalsekretær, Kfum’s Sociale Arbejde

De socialt udsatte bor og flytter i stigende grad mod landområder. Her er for eksempel billige boliger, men dårlig infrastruktur.

Samtidig er der en dobbelt urbanisering i majoritetsbefolkningen, som flytter mod kommunens centerby og mod de større byer i landet langs den jyske og sjællandske østkyst.

Når demografien udvikler sig, som den gør, kommer der endnu et lag oveni argumentet om at designe værdighedsreformen alt efter, hvor i landet vi er.

For det kan forståeligt nok være svært for de mindre kommuner, der er placeret i landdistrikterne, at løfte den voksende sociale opgave, som der sker i deres kommuner.

Derfor er det vigtigt, at værdighedsreformen sætter rammerne for brobygning mellem kommunerne og så os i civilorganisationerne, der har en dyb socialfaglig ekspertise.

De meget udsatte har ofte så komplekse udfordringer – både mentalt og somatisk – at et godt samarbejde mellem en civilorganisation og for eksempel en kommune er en forudsætning for at kunne lykkes.

Vi har store forhåbninger til regeringens værdighedsreform. På mange måder bliver det en lakmusprøve på, hvor meget elendighed blandt landets mest udsatte regeringen og resten af Folketinget vil tillade.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026