Bliv abonnent
Annonce

KL, Danske Regioner og PensionDanmark får nye repræsentanter i Gigtforeningen

2. juni 2010 kl. 13.43

Et af de nye medlemmer er adm. direktør i PensionDanmark Torben Möger Pedersen. Han har i forvejen et godt kendskab til Gigtforeningen som følge af pensionsselskabets samarbejde med Gigtforeningen om at forebygge nedslidning og sikre hjælp til mennesker med arbejdsskader. Torben Möger Pedersen er uddannet økonom, er bestyrelsesformand for Dagbladet Information og har stået i spidsen for PensionDanmark siden 1990. Han arbejder aktivt for at nedbringe antallet af danskere, der må forlade arbejdsmarkedet før tid, og her udgør mennesker med sygdomme i led, ryg og muskler en meget stor andel. Derudover er regionsrådsmedlem og tidligere MF Jørgen Winther indtrådt i repræsentantskabet. Jørgen Winther er uddannet læge og har siddet i Folketinget for Venstre i 20 år – i alle årene som partiets sundhedsordfører. Der arbejdede han aktivt for indførelsen af rygeloven og for at give pårørende mulighed for at få plejeorlov til at passe syge familiemedlemmer. Han bruger nu meget af sin tid på arbejdet i Region Midtjylland, hvor han sidder i forretningsudvalget og hospitalsudvalget. Jørgen Winther har i sin tid som læge haft mange patienter med gigtsygdomme og håber, at flere fremover vil blive opmærksomme på, hvor alvorlig en gigtsygdom kan være for den enkelte. 2. viceborgmester i Slagelse Stén Knuth er indtrådt som KL’s repræsentant i Gigtforeningen. Stén Knuth er Venstres gruppeformand i Slagelse, hvor han både sidder i Økonomiudvalget og Teknik- og Miljøudvalget. Han har været aktiv i lokalpolitik i ti år og siddet i byrådet i fem år. Han er centerleder på Ungdommens Uddannelsesvejledning og har tidligere været både deltager på og træner for landsholdet i Taekwondo. Stén Knuth har stor sympati for gigtsagen og er en ivrig fortaler for en sund livsstil og et aktivt liv. Medlemmerne af repræsentantskabet vælges for fire år ad gangen og bliver enten valgt som personligt medlem eller som organisationsrepræsentant således, at repræsentantskabet er præget af alsidighed.

Artiklen var skrevet af

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026