Bliv abonnent
Annonce
Om  
Sisse Marie Welling

SF generobrer sundheds- og omsorgsborgmesterpost i Københavns Kommune

28. november 2017 kl. 13.03

Den københavnske borgmesterkabale er gået op, og Sisse Marie Welling (SF) er valgt som borgerrepræsentationens nye borgmester for sundheds- og omsorgsområdet.

Det skriver Københavns Kommune i en pressemeddelelse. 

”Jeg føler mig enormt privilegeret over, at jeg får muligheden for at gøre en forskel for mange tusinde københavnere hver eneste dag. Sundheds- og omsorgsområdet er en helt central byggesten i vores velfærdssamfund, og det er et område, vi skal blive ved med at værne om og udvikle,” siger Sisse Marie Welling ifølge pressemeddelelsen.

31-årige Sisse Marie Welling er uddannet kandidat i historie og statskundskab på Københavns Universitet. Hun har siden 2009 siddet i Københavns Borgerrepræsentation og har siden kommunalvalget i 2013 været medlem af Sundheds- og Omsorgsudvalget.

Sisse Marie Welling overtager borgmesterposten efter sin partikollega Ninna Thomsen, der har siddet på posten de seneste otte år.

Annonce
Annonce
Annonce

Nyhedsoverblik




Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026