Kommuner vil spare stort på handicappede

Det er den helt store sparekniv, kommunerne har stillet i udsigt for landets handicappede i 2012.

Således vil kommunerne samlet set - efter flere år med konstant stigende udgifter - spare 400 mio. kr. i 2012 til "voksenhandicappede og udsatte grupper" i forhold til 2011, hvor der blev budgetteret med udgifter på 29,1 mia. kr.

Det viser nye budgettal fra Kommunernes Landsforening, KL. 

Ifølge formanden for KL's Social- og Sundhedsudvalg, Anny Winther (V), er udviklingen et udtryk for, at kommunernes økonomiske situation er presset.

"Kommuner tager et medansvar for den dårlige økonomi, og alle serviceområder skal holde for i sådan en situation," siger hun og peger på, at der siden 2009 er sparet 6 mia. kr. på kommunale serviceopgaver.

Danske Handicap-organisationers formand, Stig Langvad, er stærkt kritisk over for de varslede besparelser, som han karakteriserer som "markante" og "skræmmende".

"Mine medlemmer oplever i forvejen, at der bliver skåret helt ind til benet - og ofte over den lovlige grænse. Der kommer flere og flere klager, hvor kommunernes afgørelser i handicapsager bliver afvist af Ankestyrelsen," påpeger han.

Han mener, at  handicappede ikke får den hjælp, som de har krav på, før deres organisationer træder til med juridisk bistand. Således fik organisationer som Dansk Handicap Forbund og Scleroseforeningen medhold i over 80 procent af deres sager mod kommunale afgørelser om ydelser til deres medlemmer i 2011.

Nye løsninger og velfærdsteknologi
Stig Langvad mener ikke, at kommunerne behøver at spare på handicapområdet, selvom kommunerne er økonomisk pressede.

"Jeg er ikke tryg ved fremtiden. I kommunerne er der sat en sparedagsorden, der udfordrer velfærdssamfundet. Men det er ikke løsningen. I stedet skal vi finde bedre og billigere måder at hjælpe samfundets svageste på," siger han.

For eksempel peger han på Odense Kommune, der har valgt at udlevere hjælpemidler til borgere, hvis sagsomkostninger ikke overstiger udgiften til hjælpemidlet - "hvorfor skulle man spørge efter en særlig badestol til handicappede, hvis man ikke har brug for den," spørger han.

Udgifterne til handicappede er fortsat over niveauet fra 2007, hvor kommuner overtog ansvaret for de handicappede fra amterne. I det år ramte de endelige udgifter 28,1 mia. kr., og blandt andet derfor kalder Anny Winther besparelserne for "relativt små".

Hun mener, at det i fremtiden kan blive nødvendigt at omprioritere på handicapområdet.

"Der kommer ikke nødvendigvis flere besparelser på området i fremtiden. Men måske er der grupper, der vil få mindre eller andre ydelser. Vi sørger for, at de allersvageste bliver prioriteret højst. Samtidig håber vi på, at der er bedre og billigere løsninger med ny velfærdsteknologi," siger hun.

Hvor går grænsen for hjælp?
Også De Radikales socialordfører, Marlene Borst Hansen, er enig i, at handicapområdet bør evalueres.

"I udgangspunktet er besparelser på handicapområdet ærgerlige. Men vi har brug for at se fordomsfrit på nye alternativer og prioritere skarpt på området. Spørgsmålet er, om alle, der i dag får ydelser, også skal det i fremtiden," siger hun og fremhæver i den sammenhæng, at forældre med et handicappet barn har krav på at få indhegnet haven.

"Mange forældre føler et behov for at indhegne haven, men de får jo ikke tilskud," pointerer hun.

K: Bespar andre områder
De konservatives socialordfører, Tom Behnke, retter også en skarp kritik af kommunernes besparelser på området.

"Der er ikke kommet færre handicappede. Derfor vil en budgetteret nedgang betyde, at man tvinger udgifterne ned, som har den klare konsekvens, at de handicappede bliver ramt af dårligere service og hjælp, og det kan man ikke være bekendt," siger han.

Med 10 års regeringsmagt og blandt andet et krav om nulvækst i kommunerne, har I vel selv været med til presse kommunerne til besparelser på handicapområdet?

"Kommunerne skal tage sig sammen økonomisk. Men det er ikke en opfordring til, at de skal spare på de syge og svage. Tværtimod. Mit parti har altid sagt, at dem med brug for hjælp også skal have det. Handicappede skal ikke holde for. Nogle udgifter er man nødt til at afholde. Byrådet må finde ud af, om man i stedet skal spare på f.eks. studierejser eller administration," siger han og fortsætter:

"Hvis man sparer lokalt, er det også lokalt, man skal tage slagsmålet med borgerne. Men det kan blive så grelt, at vi bliver nødt til at lovregulere."

Høring på vej
Regeringen har trods tidligere kritik valgt at fortsætte den borgerlige regerings lovforslag om at "præcisere", at kommunerne skal tage økonomiske hensyn, når de visiterer for eksempel handicappede til ydelser eller hjælp.

Mine medlemmer oplever i forvejen, at der bliver skåret helt ind til benet - og ofte over den lovlige grænse. Der kommer flere og flere klager, hvor kommunernes afgørelser i handicapsager bliver afvist af Ankestyrelsen.

Stig Langvad
Formand for Danske Handicap-organisationer

Flere aktører, politikere og eksperter frygter, at præciseringen betyder en udhulning af de handicappedes retssikkerhed. Derfor har Stine Brix (EL) annonceret en forespørgsel om handicappedes retssikkerhed.

Hun forventer forespørgslen bliver afholdt i løbet af marts.