Ligeværd: Stop for LAB-forløb får konsekvenser for udsatte

DEBAT: Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har sat de beskæftigelsesrettede indsatser i bero. Det rammer udsatte, som hjælpes tættere på arbejdsmarkedet, skriver Ligeværds direktør.

Af Esben Kullberg
Direktør, Ligeværd

Da beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) stoppede de beskæftigelsesrettede indsatser og samtidig sikrede, at borgere i de indsatser ikke mistede deres forsørgelsesgrundlag, var det på mange måder rettidig omhu.

Ganske mange indsatser under Lov om Aktiv Beskæftigelse (LAB) ville i praksis blive svære at gennemføre, og en del borgere kunne som følge af et reelt stop med god grund frygte at miste deres indkomst.

Kort efter blev det dog klart, at den ministerielle udmelding fik utilsigtede og alvorlige konsekvenser.

Mange af de borgere, der hjælpes tættere på arbejdsmarkedet gennem LAB-forløb, er udsatte. De har ikke kun svag tilknytning til arbejdsmarkedet.

Mange har generelt svage netværk og sociale relationer. Mange opbygger under deres beskæftigelsesforløb nye, men fortsat skrøbelige relationer.

Det kan være til en nærmeste leder i en virksomhed, en kollega eller en medarbejder hos den anden aktør, der har ansvaret for borgeren og dennes forløb.

Efter udmeldingen satte flere kommuner beskæftigelsesindsatserne på hold helt i tråd med ministeriets udmelding. Desværre mistede den enkelte borger dermed også sin relation til virksomhedspraktiksted eller jobvejleder hos den indsatsansvarlige aktør.

Får alvorlige konsekvenser
Vi rammes alle i denne tid af de nødvendige foranstaltninger er coronakrisen. Vi bliver alle begrænset i vores sociale relationer og kontakt til andre mennesker.

De fleste af os kommer godt over det, men der er nogle, der kan komme til at bære alvorlige konsekvenser af en periode uden kontakt til andre.

Det skete for nogle af de borgere, der er i LAB-forløb på uddannelsessteder og socialøkonomiske virksomheder, der er medlemmer hos Ligeværd og som fik deres forløb sat i stå.

Når uddannelsesstederne ikke længere kan fortsætte indsatsen, kan de heller ikke holde kontakten til borgeren. Dermed er der i praksis ingen, der har kontakt til borgeren.

Når det er borgere, der i forvejen har store udfordringer socialt, kognitivt, psykiatrisk eller misbrugsmæssigt, er det ikke svært af forestille sig, hvor alvorlig sådan en pludselig isolation kan være. For slet ikke at tale om, hvor dyrt det kan blive at komme tilbage igen.

Kommuner skal benytte nødindsatser
Beskæftigelsesministeriet har heldigvis været ude at moderere sin første udmelding, så det er blevet muligt at videreføre indsatser som nødindsatser, der baserer sig på digitale kommunikationsløsninger.

Om de muligheder bliver taget i brug, jo i sidste ende noget, der skal besluttes i samarbejde med den enkelte borgere og forankres i en aftale mellem den kommunale myndighed og indsatsaktøren.

Muligheden foreligger nu for at sikre, at der er nogle, der holder kontakten med disse sårbare borgere i vores samfund.

I Ligeværd appellerer vi til, at kommunerne benytter sig af muligheden for nødindsatser, så vi ikke taber disse udsatte mennesker i denne svære tid.

Forrige artikel Handicapformand: Statsministeren stiller meget store krav til de svageste borgere Handicapformand: Statsministeren stiller meget store krav til de svageste borgere Næste artikel Lev Uden Vold: Find flere langvarige løsninger på vold i familien Lev Uden Vold: Find flere langvarige løsninger på vold i familien