Politiet sigter Lisbeth Zornig Andersen for menneskesmugling, fordi hun har hjulpet syriske flygtninge på deres rejse mod Sverige, skriver Radio24syv.
Den markante forfatter var blandt de danskere, der i starten af september kørte til Rødbyhavn og stillede deres passagersæder til rådighed for nogle af de flere hundrede flygtninge, som ankom til Danmark med kurs mod Sverige.
Men det er ulovligt, og derfor har politiet siden da sigtet op mod 50 danskere for menneskesmugling.
Lisbeth Zornig Andersen, der gennem to år var formand for Børnerådet frem til 2012, er ikke begejstret for nu at kunne slutte sig til dem.
"Det er jo aldrig rart at blive sigtet for noget. Nu må vi se, om jeg også bliver tiltalt. Jeg synes, det er et kæmpe problem, at vi kan have mennesker i nød vandrende igennem vores land, uden at vi må hjælpe dem," siger hun til radiostationen.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Se kortet: 79 kommuner bruger knap tre milliarder kroner mere på socialområdet
- Alle sociale tilbud bør arbejde med bæredygtighed. Sådan har vi gjort på Kofoeds Skole
- Socialrådgiver til DH: Hvordan kunne det tage jer så lang tid at reagere på omstridt radioprogram?
























