Mette Frederiksen efter kritik af ghettopakken: Kommunerne skal genhuse dem, der skal flytte

"Jeg vil ikke have områder, hvor der kun bor folk med minoritetsbaggrund," lød det fra statsminister Mette Frederiksen ved dagens spørgetime i Folketinget. 

FRAFLYTNING: Kommunerne skal sikre boliger til de mennesker, der må flytte fra hus og hjem som konsekvens af ghettopakken. Det sagde Mette Frederiksen ved dagens spørgetime i Folketinget. 

Ved tirsdagens spørgetime i Folketinget stemplede statsminister Mette Frederiksen ind i debatten om, hvad der skal ske med de op mod 11.000 mennesker, der kommer til at forlade deres bolig som konsekvens af ghettopakken. 

Efter et spørgsmål fra Enhedslistens Pernille Skipper om, hvad der skal ske med de mange fraflyttere, sagde Mette Frederiksen, at kommunerne nu skal sørge for at få genhuset de mennesker, der bliver smidt på gaden, eller som flytter frivilligt.

"I mine øjne er det vigtigt, at kommunerne er opmærksomme med det samme, det vil sige nu, på at få genhuset og sikre, at der er boliger nok." 

Hun sagde desuden, at hun håber på, "at vi i denne valgperiode (...) også får diskuteret, hvordan vi får bygget nogle flere almene boliger, og at vi holder prisen på dem nede."

Kan ikke flytte til Strandvejen 
Den såkaldte ghettopakke blev vedtaget i maj 2018 med støtte fra den daværende VLAK-regering, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF. 

En aftalens kardinalpunkter er, at det nu bliver muligt at afvikle de hårdeste ghetto-områder.

Det betyder, at op mod 11.000 mennesker må flytte – nogle frivilligt, andre af egen fri vilje. Det skrev Mandag Morgen mandag. 

Aftalen og dens konsekvenser fik hårde ord med på vejen af Pernille Skipper. 

"Det svarer til, at hele Hobro eller Struer blev bedt om at flytte. Og mange af de mennesker aner ikke, hvor de skal flytte hen. De mister deres naboer og deres netværk og hele deres dagligdag."

"Det er mennesker, som ikke har særlig mange penge, og som ikke bare lige kan få sig et realkreditlån og flytte til Strandvejen. Og der bliver ikke tilført tilsvarende almene boliger til samme lave pris. De, der bliver opført, vil være markant dyrere," lød det fra Pernille Skipper. 

Et spørgsmål om etnicitet 
Pernille Skippers drøje hug fik dog ikke Mette Frederiksen til at ryste på hånden. 

Hun kaldte sågar aftalen om opgør med parallesamfund for "en af de bedste aftaler, der er lavet i Folketinget."

"For mig er det udtryk for en hel nødvendig solidaritet, at ikke helt så mange børn skal blive ved med at vokse op i udsatte boligområder," sagde hun og fortsatte:  

"Det er en god aftale, hvor vi endelig tager fat i noget, vi længe har vidst er et problem, nemlig at for mange mennesker med for mange problemer har en tendens til at bo sammen i de samme boligområder. Og det skal vi have brudt op, så børnene få bedre mulighed for at lære dansk, og så kvinderne kan komme ud på arbejdsmarkedet," lød det fra statsministeren. 

Til det svarede Pernille Skipper, at "der er ikke nogen, der siger, at de udsatte boligområder i Danmark er problemfrie."

"Spørgsmålet er, om man hjælper de mennesker bedst ved at rive deres boliger ned eller ved at sætte ind med reelle boligsociale indsatser." 

Som afsluttende kommentar i den lille holmgang i det halvtomme Folketing påpegede Mette Frederiksen, at problemerne i ghettoen ikke kun handler om arbejdsløshed, uddannelse og sprog. 

"Det handler også om etnicitet. For jeg vil gerne have et Danmark, hvor vi bor sammen. Jeg vil ikke have områder, hvor der kun bor folk med minoritetsbaggrund." 

,

Forrige artikel Finanslov: Enhedslisten tror stadig på penge til psykiatrien Finanslov: Enhedslisten tror stadig på penge til psykiatrien Næste artikel Folketinget vælger ny ombudsmand Folketinget vælger ny ombudsmand