Ministerier sjofler Folketinget

NYHED: Landets ministerier overholder ikke Folketingets regler. Svartiden på politikerspørgsmål overskrides med næsten 100 pct. Oppositionen raser. Folketingets formand, Christian Mejdahl, lover initiativ, der nedbringer tiden.

12. december 2005 kl. 23.24, opdateret 1. januar 1900 kl. 00.00

Lars Igum Rasmussen

Sundhedsredaktør, Politiken

Kaare Sørensen

Redaktør, Zetland

Anna Rossman Thejsen

Kernen i det her er jo, at de lange svartider er en belastning for demokratiet.
Marianne Jelved
Politisk leder, gruppeformand (R)

Fakta

§ 20-spørgsmål og de alt lange svartider:

2001-02: 2.850 spørgsmål. Folketingsvalget i november og regeringsskifte gav bla. det lave antal spørgsmål.
Svartid i snit 7,9 dage.

2002-03: 4.485 spørgsmål.
Svartid i snit 8,3 dage.

2003-04: 5.217 spørgsmål.
Svartid i snit 8,9 dage.

2004-2005 5.839 spørgsmål.
Svartid for 2. samling 11,5 dage.

Kilde: Folketingets Lovsekretariat

Alle danske ministerier bryder Folketingets regler for, hvor lang tid det må tage at svare på skriftlige spørgsmål fra politikerne.

I Folketingets Forretningsorden står sort på hvidt, at ministerierne skal besvare politikerspørgsmålene inden seks dage.

Ny opgørelse fra Folketinget, Altinget.dk har fået adgang til, viser, at ministerierne i snit er 11,5 dage om at svare, næsten dobbelt så lang tid som reglerne tilskriver. I forhold til den seneste opgørelse fra 2004 er der sket en markant stigning på 29 pct., da svartiden dengang var 8,9 dage.

"Det er klart utilfredsstillende, at svarfristerne er rykket så meget, som de er," siger Christian Mejdahl (V), Folketingets formand og formand for Udvalget for Forretningsordenen, der skal kontrollere, at de demokratiske spilleregler overholdes, til Altinget og fortsætter:

Social

Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her

Seneste fra Social

Se kortet: 79 kommuner bruger knap tre milliarder kroner mere på socialområdet

På tværs af et stort flertal af landets kommuner steg udgifterne til det såkaldte specialiserede socialområde med et milliardbeløb i 2025. Særligt botilbud og forebyggelse er blevet dyrere.

Kim Rosenkilde