Debat

Ni organisationer: Der er brug for borgerrådgivere i landets kommuner

DEBAT: Der er behov for at styrke borgernes retssikkerhed i mødet med kommunen. Et af tiltagene bør være, at alle kommuner skal have en såkaldt borgerrådgiver tilknyttet, skriver organisationer.

For mange borgere støder ind i lange sagsbehandlingstider og forkerte afgørelser i mødet med kommunen, skriver organisationer. 
For mange borgere støder ind i lange sagsbehandlingstider og forkerte afgørelser i mødet med kommunen, skriver organisationer. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Bjarne Hastrup med flere
Se dokumentationsboks

En borgerrådgiver kan hjælpe mennesker med handicap, problemer med ledighed, helbred, pårørende med videre, der føler sig usikre i mødet med kommunen.

Bjarne Hastrup m.fl.
Se dokumentationsboks

Borgerrådgivere bidrager til at forebygge fejl og mangler i sagsbehandlingen. De hjælper borgere, der har svært ved at varetage egne interesser. Borgerrådgiveren kan også pege på uhensigtsmæssigheder i kommunale procedurer og arbejdsgange og dermed forbedre den kommunale sagsbehandling. Tænketanken Justitia har netop konkluderet det i en ny analyse.

Når et menneske med sociale udfordringer, handicap, på grund af ledighed, alder eller andet støder ind i lange sagsbehandlingstider, forkerte afgørelser og en hverdag uden den rette hjælp, gør det ondt. Faktisk mere end ondt og har store konsekvenser.

De nyeste tal viser, at hele 33 procent af klagesagerne på social- og beskæftigelsesområdet bliver omgjort af Ankestyrelsen. Mange kommuner har dermed svært ved at følge loven.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Retssikkerheden skal styrkes
Kommunerne har brug for hjælp. Og det vil kræve flere forskellige tiltag, hvis flere mennesker skal have den rette afgørelse fra start. Ét af tiltagene er: En borgerrådgiver i alle kommuner.

En borgerrådgiver kan hjælpe mennesker med handicap, problemer med ledighed, helbred, pårørende med videre, der føler sig usikre i mødet med kommunen. I dag har nogle kommuner allerede ansat en uvildig borgerrådgiver og viser gode resultater. Mennesker og familier kan blive bedre klædt på til at forstå lovgivningen på området og kende deres muligheder for at få hjælp.

Kommunerne har brug for hjælp
Vi er en række organisationer, der siden 2016 har arbejdet sammen om at styrke borgernes retssikkerhed. Det er særligt den kommunale sagsbehandling på social- og beskæftigelsesområdet samt Ankestyrelsens afgørelser, vi forsøger at forbedre. 

I retssikkerhedsnetværket foreslår vi, at:

- Borgerrådgiverordningen bliver obligatorisk for alle kommuner

- Alle borgerrådgivere skal være formelt uafhængige af forvaltningen.

- Kommunerne skal sikre, at borgerrådgiverne besidder de relevante kompetencer for at hæve retssikkerhedsniveauet.

- Kommunerne skal sikre, at borgerrådgiverne har de fornødne ressourcer og et bredt opgavemandat.

Socialminister Astrid Krag (S) har i et svar til Social- og Indenrigsudvalget skrevet, at borgerrådgiverordningen skal fastholdes som en frivillig ordning. Med en borgerrådgiver kan der være risiko for, at kommunalbestyrelsen distancerer sig fra ansvaret for lovlig og ordentlig forvaltning, lyder begrundelsen.

Det vil altid være kommunalbestyrelsens ansvar at sikre borgernes retssikkerhed. Men med de mange omgørelser er der brug for at hjælpe kommunerne. Og her er borgerrådgiveren et fornuftigt tiltag.

Vi sætter pris på, at Astrid Krag i et andet svar til Social- og Indenrigsudvalget understreger og er mest optaget af: "at kommunerne træffer korrekte afgørelser, leverer en ordentlig og grundig sagsbehandling inden for lovgivningens rammer og yder borgerne den hjælp og service, de har ret til". Det er vi også optaget af. For os at se er en borgerrådgiver i alle kommuner et vigtigt skridt i den retning.

Læs også

Dokumentation

Indlægget er skrevet af:

Bjarne Hastrup, direktør, Ældre Sagen
Thorkild Olesen, formand, Danske Handicaporganisationer
Birgitte Arent Eiriksson, vicedirektør, Justitia
Maria Melchiorsen, Forbundssekretær, FOA
Tina Christensen, næstformand, 3F
Sandy Madar, direktør, Den Sociale Retshjælp
Jon Krog, branchedirektør i Selveje Danmark
Scleroseforeningen
CP Danmark 


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Birgitte Arent Eiriksson

Direktør, Justitia, advokat, medlem, Dataetisk Råd, Etisk Råd, Borgerretsfonden og SIRI-Kommissionen 4.0
cand.jur. (Københavns Uni. 1996), Master of Public Governance (CBS)

Bjarne Hastrup

Adm. direktør og medstifter, Ældre Sagen, forfatter
cand.polit. (Københavns Uni. 1972)

Maria Melchiorsen

Forbundssekretær, FOA
Social- og sundhedsassistent

0:000:00