Ny brancheforening for frivillige sociale foreninger under opsejling

FÆLLES FODSLAG: Seks organisationer arbejder målrettet på at danne en brancheforening, der skal være et fælles talerør for den frivillige sociale sektor. Frivilligrådet hilser initiativet velkommen.

De frivillige sociale organisationer er i årevis blevet kørt over i kampen om bevillinger og den politiske dagsorden. Det mener en kreds af foreninger, som nu ønsker at danne en brancheforening, der skal give de frivillige sociale foreninger en stærk fælles stemme.

”De seneste tre-fire års udvikling er beviset på, at vi har brug for en stærk organisering, som ligger uden for de enkelte foreninger. Vi har været håbløst defensive,” siger Thorstein Theilgaard, generalsekretær i foreningen Bedre Psykiatri.

Han er en af initiativtagerne til en arbejdsgruppe på seks foreninger, der arbejder på at få dannet en brancheforening for de frivillige sociale foreninger. Arbejdet foregår i foreningernes branchenetværk under Dansk Erhverv. Men et netværk er ikke nok til at sætte dagsordenen i kampen for foreningernes rammevilkår, mener Thorstein Theilgaard.

”I den tid, vi har siddet i netværket, er den ene brændende platform efter den anden kommet rullende ned over sektoren fra politikerne. Det er lykkedes os at få slukket brandene løbende, men en dag går det rigtig galt. Og så er der altså fa’en til forskel på, om man har en formel brancheforening eller et mere uformelt netværk, når man skal have banket en minister op,” siger Thorstein Theilgaard.

Dårlige rammevilkår i sektoren
Forstander for Reden Kira West er en anden af de drivende kræfter i arbejdsgruppen. Også hun mener, tiden er inde til, at aktørerne på det frivillige sociale område slår kræfterne sammen.

”Denne sektor har så dårlige rammevilkår. Så vi er nødt til at have en brancheorganisation, som kan være i konstant dialog med embedsværk og politikere. Det har vi ikke styrken til som enkeltorganisationer,” siger Kira West.

Den aktuelle diskussion om finansiering af den frivillige sociale sektor efter satspuljen er et lysende – men ikke enkeltstående – eksempel på behovet for en brancheorganisation, mener hun.

”At man over en nat opsiger satspuljen uden at inddrage branchen og uden at have en ny aftale og model på plads, er et godt eksempel på, hvad man gør over for denne her branche,” siger Kira West. Hun tilføjer, at hun har svært ved at forestille sig, at man havde gjort noget lignende mod nogen anden branche.

Man er gået bureaukrati-bananas
Pludselige ændringer i de økonomiske vilkår er også faldet Thorstein Theilgaard for brystet. Han hæfter sig ved, at man i 2016 pludselig lagde fireårige driftsbevillinger om til etårige og dermed rystede fundamentet for foreningernes økonomi.  

”Det kan godt være, at den manøvre giver mening, når man ser det fra centraladministrationen. Men for os er det bindegalt. I oktober begynder vores medarbejdere at søge væk, fordi de ikke ved, om der er løn til dem efter nytår,” siger han.

Samtidig er han pikeret over, at ændringer af den type foregår hen over hovedet på foreningerne.

”Man er jo gået fuldstændig bureaukrati-bananas og har rullet kontrol og bureaukrati ned over os på en måde, der vidner om, at man ikke har forstand på området. Man kunne være gået i dialog med aktørerne, men det er ikke sket,” siger han og fortsætter:

”Når vi aldrig rigtig involveres i processerne, siger folk til sidst: ’Nok er nok’. Og det er der, vi er nu.” 

Frivilligrådet: Brug for en brancheforening
I Frivilligrådet bakker formand Mads Roke Clausen op om bestræbelserne på at danne en brancheorganisation.

”Jeg synes, der mangler en stemme, som er branchens helt egen. Frivilligrådet er blevet opgraderet, og det er positivt, at hovedparten af medlemmerne er valgt af branchen. Men der er også brug for helt klassisk interessevaretagelse, der mere rambukagtigt end os kan sige: ’Vi skal bare have det her igennem’,” siger han.

Mads Roke Clausen er ikke bekymret for, at ny brancheforening vil blive en konkurrent til Frivilligrådet.

”Jeg ser det slet ikke som en konkurrent til Frivilligrådet, men som to organisationer, der kan stå ved siden af hinanden og presse på på forskellige måder,” siger han og understreger:

”Det, at man ikke har en bedre organisering i sektoren, koster indflydelse og penge. Og i sidste ende kunne vi hjælpe flere og bedre, hvis der var en brancheforening.”

Organisation for både store og små
Thorstein Theilgaard og Kira Wests oplevelse er, at der er bred opbakning i sektoren til en brancheforening, men det er vigtigt, at processen foregår i et tempo, hvor alle kan være med, og hvor der bliver taget hensyn til både små og store foreninger.

”For mig er det vigtigt, at det ikke bare bliver en organisation for de store og magtfulde, men at vi rummer hele paletten af frivilligt socialt arbejde, så vi har et udsnit af små, mellemstore og store indsatser over for mennesker, der har det svært,” siger Thorstein Theilgaard.

I det tidlige efterår vil medlemmerne af branchenetværket under Dansk Erhverv tage de indledende drøftelser. Og hvis der er stemning for at fortsætte, vil planerne om en brancheforening blive mere og mere konkrete hen over efteråret, vurderer han.

Dansk Erhverv stiller gerne sekretariat og øvrige rammer til rådighed for en ny brancheforening under Dansk Erhverv, men beslutningen er foreningernes egen, understreger velfærdspolitisk chef Rasmus Larsen Lindblom.

”Nogle gange tager vi skridtet fuldt ud og laver en brancheorganisation under Dansk Erhverv. Og det kan sagtens være, det ender sådan. Men den efterspørgsel skal komme fra medlemmerne af netværket selv,” siger Rasmus Larsen Lindblom.

Forrige artikel Ny debat: Handicappedes retssikkerhed Ny debat: Handicappedes retssikkerhed Næste artikel It-platform for sociale tilbud kommer snublende fra start It-platform for sociale tilbud kommer snublende fra start