Regeringen vil ændre asyl-regler

Fredag præsenterede regeringen med justitsminister Karen Hækkerup (S) og socialminister Manu Sareen (R) i spidsen nye indgreb i asyllovgivningen.
Baggrunden for regeringens indgreb er et stærkt stigende antal asylansøgere, der i løbet af de seneste måneder er kommet til Danmark, blandt andet fra Syrien.
”Det nuværende danske asylsystem er baseret på regler fra 2002, og det tager ikke højde for det aktuelle flygtningebillede. Størstedelen af de flygtninge, vi ser i øjeblikket, er ikke individuelt forfulgte i deres hjemland, men flygter fra områder i Syrien, hvor der foregår vilkårlige overgreb på civile.
Vi er menneskeretligt forpligtet til at hjælpe disse mennesker. Men på længere sigt er det ikke en holdbar løsning at tømme Syrien for syrere. Vi er derfor nødt til at se på, hvordan vi sikrer, at disse personer kan sendes hjem, så snart forholdene er forbedret i hjemlandet. Regeringen vil derfor fremsætte et lovforslag, der giver mulighed for en særlig tidsbegrænset opholdstilladelse til flygtninge. Vi vil sende et signal om, at disse personer skal hjem, så snart forholdene tillader det," siger justitsminister Karen Hækkerup i en pressemeddelelse.
Tidsbegrænset ophold
Regeringens forslag betyder, at der indføres en særlig beskyttelsesstatus for de asylansøgere, der i dag opnår beskyttelsesstatus på baggrund af de generelle forhold i hjemlandet, og altså ikke fordi de er personligt forfulgt.
Med den nye beskyttelsesstatus bliver der givet en tidsbegrænset opholdstilladelse.
Regeringen lægger op til, at den tidsbegrænsede opholdstilladelse i første omgang skal forlænges efter et år og herefter efter to år. I forbindelse med forlængelsen af opholdstilladelsen skal myndighederne vurdere, om forholdene i det område, flygtningene kommer fra, fortsat er så alvorligt, at der er krav på beskyttelse i henhold til Danmarks internationale forpligtelser. Forslaget betyder således, at flygtninge potentielt kan sendes hjem tidligere end under den nuværende lovgivning.
Regeringen vil fremsætte et lovforslag i den kommende folketingssamling.
Indsigt
Elisabet Michelsen60 årI dag
Retspræsident, Retten i Lyngby, formand for Radio- og Tv-Nævnet, formand, Fredningsnævnet for Nordsjælland
Martin Dahl59 årI dag
Direktør, Frederiksbergfonden
Anne Kristine Grosbøll53 årI dag
Leder, National koordination, Socialstyrelsen, fhv. centerchef, Instituttet for Blinde og Svagsynede

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?- Udvalget spørgerKan ministeren se et potentiale i at udvide målgruppen for det sociale frikort?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardEr der varetægtsfængslet på en retspsykiatrisk afdeling?
- Kommuner og regioner vil presse mål for børns trivsel ind i regeringsgrundlag
- Kommunernes budget eksploderer på det mest betændte område. Men Christiansborg stikker hovedet i busken
- Socialborgmester: Det er direkte skadeligt at oversætte Housing First til dansk
- KL-formand drømmer om at få ny model for priser på botilbud ind i regeringsgrundlag























