S: Pensionskunder bondefanges

Dokumentation
Lørdag 22. september 2007 S: Pensionskunder bondefanges Nogle pensionsselskaber tager så høje omkostninger, at de æder hele afkastet. Socialdemokraterne forbrugerordfører, Mette Gjerskov, vil nu forlange en redegørelse fra økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen. - Danskerne kan jo lige så godt gemme pensionsopsparingen under hovedpuden eller sy dem ind i madrassen. Det er fuldstændig uacceptabelt, at forbrugerne føres bag lyset på den måde. Jeg vil bede om en redegørelse fra ministeren. Og så må vi have nogle konkrete forslag på bordet, så forbrugerne ikke er til grin når de sparer op til alderdommen, siger Mette Gjerskov. I forvejen er det utrolig svært for mange forbrugere at gennemskue deres pensionsopsparinger. Og danskerne indbetaler årligt mere end 100 mia. kr. til pension. Derfor er det vigtigt, at forbrugerne får let gennemskuelig information om de forskellige ordninger. - Det ligner bondefangeri, at der tilbydes opsparinger, hvor omkostningerne næsten er lige så store som afkastet. Vi er parat til at gribe hårdt ind overfor pensionsselskaber, som scorer kassen på ansvarlige borgere, der gerne vil sikre deres egen alderdom, siger Mette Gjerskov. For yderligere kommentarer kontakt venligst Mette Gjerskov på 3337 4066

Altinget logoSocial
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget social kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00