S-rådmand kræver nye tiltag for unge på kontanthjælp

De unge kommer til at være i et limboland, hvor de ikke har adgang til hverken en almindelig kontanthjælpsydelse, en ungdomsbolig, et studielån eller ret til at tjene lidt penge ved siden af på diverse småjob.
Mai-Britt Iversen (S)
Familie- og beskæftigelsesrådmand i Aalborg Kommune
Det får arbejdsmarkedsparate unge under 30 år i månedlig ydelse med reformen af kontanthjælpen. Reformen træder i kraft ved årsskiftet. I parentes er angivet den gamle sats.
Hjemmeboende under 25 år: 2.479 kr. (3.265 kr.)
Udeboende under 25 år: 5.753 kr. (6.767 kr.)
25-29-årige: 5.753 kr. (10.500 kr.)
Unge med uddannelse: 6.767 kr. (10.500 kr.)
Enlige forsørgere: 11.505 kr. (13.952 kr.)
Øvrige forsørgere: 5.753 kr. (13.952 kr.)
Samlevende vil fremover blive omfattet af gensidig forsørgerpligt, så deres ydelse vil afhænge af parrets samlede indkomst og formue.
Flertallet af kontanthjælpsmodtagere under 30 er såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate, der enten har sociale, psykiske eller misbrugsproblemer. Disse unge beholder den nuværende ydelse i de perioder, hvor de deltager i aktive tilbud om eksempelvis mentor-støtte.
Det er en del af kontanthjælpsreformen, som skal skubbe de unge i gang med enten en uddannelse eller i job.
Men både socialrådgivere og boligforeninger advarer om, at reformen i stedet vil gøre de unge hjemløse, fordi de simpelthen ikke kan betale husleje for den nye sats på 5.753 kr. om måneden, der svarer til SU. Kritikken kommer også fra regeringens eget bagland.
"Vi bliver nødt til at finde på flere løsninger, hvis vi skal undgå at sende unge mennesker på gaden. Mister de først deres lejlighed, så kan det være første skridt mod en social deroute for nogle af de unge, som er lige på kanten af at være uddannelsesparate. Dem risikerer vi at tabe på det her," siger Mai-Britt Iversen (S), beskæftigelsesrådmand i Aalborg Kommune.
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- Se kortet: 79 kommuner bruger knap tre milliarder kroner mere på socialområdet
- Alle sociale tilbud bør arbejde med bæredygtighed. Sådan har vi gjort på Kofoeds Skole






















