Sand: 2020-målene gør det ikke alene

Af Steen Rosenquist
Formand, SAND – De hjemløses landsorganisation

I jagten på at finde nye og realiserbare 2020-mål har flere af Altingets debattører påpeget, at den økonomiske politik har gjort det svært - ja nærmest umuligt - at lave sociale indsatser, der gør en forskel.

I Folketinget udspiller der sig en kamp om, hvorvidt den rigeste gruppe i landet skal have ekstra store julegaver på bekostning af den fattigste gruppe, eller om man skal prioritere at forsøge at sætte en prop i den evindelige strøm af straffetiltag mod folk, der i forvejen har nok at kæmpe mod. Som så mange gange før i historien er det de rige, der løber med sejren.

Desværre er der stort set ingen forståelse for, hvordan det er at tilhøre gruppen af borgere, der udstilles som notorisk dovne, som nasserøve og derfor ikke har nogen ret at blive behandlet med den mindste form for respekt.

Deres problemer – det være sig dårlig opvækst, misbrug, manglende arbejdsevner eller manglende uddannelse – fremstilles som mere eller mindre selvforskyldte, og derved fratager man dem meget belejligt retten til at få hjælp til at få løst nogle af de problemer, der blokerer vejen et liv, hvor man ikke behøver at bekymre sig om, hvordan man får råd til sko – og da slet ikke om, hvorvidt de koster 200 kr. eller 2000 kr.

Eget-initiativ modarbejdes
Men det er da paradoksalt, at man på den ene side fralægger sig ansvaret for at hjælpe ”udsatte borgere”, samtidig med at man stiller ublu krav – specielt set med borgerens øjne - til hvor den udsatte borgere skal bevæge sig hen, hvor hurtigt og hvordan.

Og hvis en borger på kontanthjælp f.eks. selv har fundet en virksomhed, hvor vedkommende kan komme i praktik, arbejdsprøvning, eller hvad det nu alt sammen hedder, bliver ”systemet” pludselig mistænksom og ser straks anledning til at ryste på hovedet og anvise borgeren et præfabrikeret tilbud, hvor man stadig synes at det er sagliggørende at bygge dyr af spaghetti.

Vi kan ikke bare lette os fra papkassen bag Netto en dag og vende livet 180 grader og gøre vores indtog på arbejdsmarkedet.

Steen Rosenquist
Formand, SAND – De hjemløses landsorganisation

Pointen er for det første, at det eget-initiativ, som et flertal i Folketinget efterlyser fra de udsatte borgere, reelt ikke understøttes af systemet, men tværtimod modarbejdes. For det andet ser livet ganske anderledes ud for den borger på kontanthjælp, der hænger fast med det yderste af neglene, end det gør for politikeren i de dyre sko.

Vores – de hjemløses realitet – er bl.a. at det bliver sværere og sværere at få en plads på en boform for hjemløse – et tilbud som alle hjemløse ellers er garanteret ret til, at misbrugsbehandlingen halter, og at man må se langt efter de psykiatriske sengepladser.

Problemer er der nok af
For alle tilbud på hjemløseområdet gælder det, at de aktiviteter og de pædagogiske indsatser, der skulle give struktur i vores kaotiske liv og hjælpe os tilbage i samfundet, netop er de indsatser, der skæres ned på. Og tro det eller lad være: Vi har faktisk brug for en hjælpende hånd.

Vi kan ikke bare lette os fra papkassen bag Netto en dag og vende livet 180 grader og gøre vores indtog på arbejdsmarkedet. Et arbejdsmarked, hvis skånselsløse frasorteringsmekanisme, jeg slet ikke er kommet ind på, men som vi alle sammen godt ved ikke er særlig rummelig.

Problemer er der nok af. Spørgsmålet er om 2020-mål på det sociale område kan løse nogle af problemerne. Den foreløbige konklusion er, at mål ikke gør det alene. Der skal vilje til - og der skal en bred vifte af indsatser til. Og det er lige netop her, det bliver svært at lave 2020-mål, der alene kan realiseres indenfor det sociale område uafhængigt af beskæftigelses-, bolig- og misbrugsområdet.

Vi er der, hvor jeg vil sige, at ambitionen blot må være at leve op til lovgivningen ved at sikre tilstrækkeligt med boformspladser til hjemløse, give folk en værdig behandling og lave individuelt tilrettelagte forløb for hjemløse. Det er alt sammen noget, loven foreskriver i dag, men som alt for sjældent praktiseres. Disse tre mål kan vi alle vel enes om at skåle for i denne søde juletid?