Debat

Selveje Danmark: Højtspecialiserede tilbud skal ikke ud til kommunerne

DEBAT: Langt størstedelen af de danske kommuner har ikke borgere nok til at have højtspecialiserede tilbud. Derfor skal en sundhedsreform sikre faglighed i hele Danmark, skriver branchedirektøren for Selveje Danmark.

Regeringen præsenterede tirsdag den nye sundhedsreform sammen med Dansk Folkeparti. 
Regeringen præsenterede tirsdag den nye sundhedsreform sammen med Dansk Folkeparti. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Birgitte Søe
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jon Thorlacius Krog
Branchedirektør for Selveje Danmark

Godt, at regeringen nu lægger op til, at der gennemføres en undersøgelse af de højtspecialiserede tilbud i regionalt regi. Det er i realiteten bare ikke nok.

Sundhedsreformen har – muligvis lidt utilsigtet – rettet fokus mod en helt central udfordring i Danmark. Det handler om de højtspecialiserede sociale tilbud, som i dag arbejder med mennesker med komplekse sociale, fysiske eller psykiatriske problemstillinger.

Det vil sige de borgere, der for at kunne klare sig har brug for tilbud, der besidder en stor grad af viden om deres specifikke udfordring.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Helt ligesom en hjerteoperation kræver tilstedeværelsen af en højtspecialiseret kirurg i sundhedssektoren.

Specialtilbud i kommunerne
Forholdt det sig sådan, at alle specialiserede tilbud i dag alene lå i regionerne, så ville undersøgelsen i sig selv være tilstrækkelig. Men det gør de ikke.

Vi har i Danmark i dag 98 kommuner. Med enkelte undtagelser er der ingen af disse kommuner, der i sig selv har et befolkningsgrundlag, der i et isoleret kommunalt perspektiv gør det relevant at drive et højtspecialiseret tilbud.

Jon Thorlacius Krog
Branchedirektør for Selveje Danmark

Der har siden kommunalreformen i 2007 været gennemført en omfattende kommunalisering af en lang række af de specialiserede tilbud, der tidligere lå hos amterne. Mange – også højt specialiserede tilbud – er overgået til kommuner.

Nogle findes endnu. Nogle er efterfølgende lukket. Nogle er i dag selvejende, og cirka 64 er fortsat som en del af regionerne.

I Selveje Danmark deler vi ønsket om at få skabt et samlet billede af de højtspecialiserede tilbud i Danmark.

Men den undersøgelse må omfatte alle de relevante tilbud – og ikke kun de tilbud, der mere eller mindre tilfældigt efter kommunalreformen er fortsat som en del af regionerne.

For små målgrupper
Årsagen til den voldsomme frygt for afspecialisering, der fra både handicaporganisationer og andre interesseorganisationer har været rejst mod tanken om at gøre de regionale tilbud kommunale, handler helt grundlæggende om økonomi og demografi.

Vi har i Danmark i dag 98 kommuner. Med enkelte undtagelser er der ingen af disse kommuner, der i sig selv har et befolkningsgrundlag, der i et isoleret kommunalt perspektiv gør det relevant at drive et højtspecialiseret tilbud.

Mange af de specialiserede tilbud arbejder i praksis med målgrupper, der er så små, så der kun er behov for enkelte tilbud i hele Danmark.

Læs også

Ren kommunalisering
I regeringens oprindelige udkast til sundhedsreform var der imidlertid lagt op til en ren kommunalisering af de regionale tilbud.

Tvinger man et sådan tilbud til at indgå i den stedlige kommune, så tvinger man samtidig kommunen til at indestå for økonomien – enten direkte eller gennem en driftsoverenskomst.

Det gør man, samtidig med at vi har en situation, hvor en lang række kommuner eksplicit ønsker at trække borgere hjem til egne og mindre specialiserede tilbud. Den kombination vil kunne være ødelæggende.

Den undersøgelse, der nu skal gennemføres, bør derfor ikke kun se på de højtspecialiserede tilbud, der ligger i regionerne.

Den bør i realiteten inddrage alle højtspecialiserede tilbud – også de tilbud, der i dag ligger i kommunalt regi, og de selvejende tilbud, der har driftsoverenskomster med regioner eller kommuner.

Fagligheden skal fastholdes
Først hvis vi får et sådant samlet billede, giver det mening at forholde sig til, hvilke strukturer der skal vælges på området.

Skal nogle overgå til kommunal drift, skal nogle konkurrenceudsættes, eller skal de gøres selvejende? Svarene på de spørgsmål forudsætter en langt bredere undersøgelse end den, der i den politiske aftale er lagt op til.

Det eneste, der efter Selveje Danmarks opfattelse allerede nu bør stå helt fast, er, at den løsning, vi vælger, skal være en løsning, der vil sikre, at fagligheden og specialiseringen fastholdes i hele Danmark.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jon Krog

Branchedirektør, Selveje Danmark, Dansk Erhverv
cand.jur. (Københavns Uni. 1996), diplomleder (Danmarks Forvaltningshøjskole. 2009), MPA (CBS, 2016)

0:000:00