Socialchefer: Glem ikke psykisk syge i sundhedsreformen

DEBAT: Især to grupper har behov for at blive sat i centrum i sundhedsreformen. Unge med angst og selvskadende adfærd. Og mennesker med ubehandlede, alvorlige sindslidelser, skriver Helle Linnet fra FSD.

Af Helle Linnet
Formand for FSD og direktør i Vordingborg Kommune

FSD har forståelse for, at der i så stor en reform som sundhedsreformen ikke er lige stor opmærksomhed på alle områder.

Men lige netop psykiatrien bør bringes ind i centrum af reformen, for her har patienterne for alvor ofte brug for mere sammenhæng på tværs end det, sektorerne leverer hver for sig i dag.

Vi har en voksende gruppe af ikke mindst unge, hvor selvskadende adfærd og angst er et voksende problem. Kommunerne forsøger i videst mulige omfang at støtte op om dem, men vi har brug for en tæt dialog med den regionale behandlingsenhed.

Det har vi for at sikre, at de unge med mentale udfordringer først og fremmest får et værdigt liv, men også så de bevarer tilknytningen til uddannelse og beskæftigelse.

Tæt indsats gør forskel
Unge har især brug for sammenhæng i indsatsen. Der er i hele landet gode eksempler på, at en tæt og forstærket indsats kan gøre en forskel.

Ikke mindst, hvis der er etableret samarbejdsfællesskaber og tæt kontakt mellem region og kommune, så en hurtig og veltilrettelagt behandling fra sygehusets eller speciallægernes side følges op med de aktiviteter, kommunerne har til rådighed.

Det er ressourcekrævende, men meget meningsfuldt, hvis den unge tidligt i forløbet kan hjælpes på fode igen gennem denne tætte og sammenhængende indsats.

Katastrofe at nedlægge behandlingspladser
Et andet aspekt i psykiatrien er de borgere, som har meget alvorlige psykiatriske diagnoser, og som ikke umiddelbart ønsker at deltage i behandling. De udgør en stor gene og ofte en trussel for deres omgivelser.

Hvis det i forhold til regeringens sundhedsudspil også er tanken at reducere endnu mere i de psykiatriske sengepladser, og derved mulighederne for behandling, vil det være ikke mindre end en katastrofe. Det er borgere, som i forvejen lever et uværdigt og marginaliseret liv med deres ubehandlede sindslidelser.

Området kalder på flere – ikke færre – behandlingspladser og derved på flere behandlingsmuligheder. Kommunerne er magtesløse over for denne gruppe, der ikke er i stand til at modtage hjælp, og som gør både naboer og medarbejdere bange i hverdagen.

Disse borgere har i den grad brug for, at der findes en organisation, som kan gøre brug af psykiatriloven, og som har de fornødne behandlingstilbud til rådighed.

Kommuner og psykiatri skal tale sammen
I kommunerne vil vi selvfølgelig gerne bakke op i så vid udstrækning som muligt og hjælpe med de pædagogiske og boligsociale forhold.

Men skal vi løfte kvaliteten i denne indsats, starter udviklingen med at bringe medarbejdere i psykiatri og kommuner i tættere dialog med hinanden.

Derfor håber vi i FSD, at disse mennesker med psykiatriske lidelser, som ikke har mange ambassadører til at tale deres sag, bliver husket og får den fornødne opmærksomhed i sundhedsreformen. Med andre ord: en venlig påmindelse til regeringen.

Forrige artikel Socialrådgivere: Fattigdom smadrer forestillingen om lige muligheder Socialrådgivere: Fattigdom smadrer forestillingen om lige muligheder Næste artikel Forælder: Nye adgangskrav til gymnasiet rammer unge med handicap Forælder: Nye adgangskrav til gymnasiet rammer unge med handicap
En dag i Løkkeland:

En dag i Løkkeland: "Det kan jo være, det er sidste gang, man er her ..."

INTERVIEW: Venstre har erstattet Socialdemokratiet som velfærdsstatens store arkitekt. Det er den røde tråd gennem 20 år med borgerlig dominans, fortæller statsminister Lars Løkke Rasmussen. Altinget har fulgt ham fra tidlig morgenløbetur til et sent stop på en midtfynsk tankstation, mens han prøver at nå det hele. En dag, hvor tidsplanen skrider, og udlændingepolitikken er fraværende.