I slutningen af november får de danske socialrådgivere ny formand. Det sker, når Mads Bilstrup overtager rollen som formand for Dansk Socialrådgiverforening.
Det skriver Dansk Socialrådgiverforening i en pressemeddelelse.
Mads Bilstrup, der er nuværende regionsformand i Socialrådgiverforeningens Region Nord, blev valgt ved fredsvalg blandt foreningens næsten 18.000 medlemmer.
Mads Bilstrup har været aktiv i foreningen gennem 20 år og ser valget som en tillidserklæring:
"Jeg er meget glad for, at mine fagfæller peger på mig som formand. Det er en kæmpe tillidserklæring," fortæller han.
Bilstrup afløser nuværende formand Majbrit Berlau 24. november. Hun har siddet i formandsstolen siden 2012, men bliver næstformand i fagbevægelsens hovedorganisation fra 1. januar 2019.
Ifølge Mads Bilstrup står de socialpolitiske udfordringer i kø, og Dansk Socialrådgiverforening vil fortsat kæmpe for at få den udvikling vendt, fortæller Bilstrup i pressemeddelelsen.
Mads Bilstrup er 54 år gammel og uddannet som socialrådgiver i 1992. I 2003 blev han valgt som fællestillidsrepræsentant for samtlige socialrådgivere i Aarhus Kommune. Han har siddet i Dansk Socialrådgiverforenings hovedbestyrelse siden 2008.
Privat er Mads Bilstrup gift og har to store udeboende børn.
Indsigt
Elisabet Michelsen60 årI dag
Retspræsident, Retten i Lyngby, formand for Radio- og Tv-Nævnet, formand, Fredningsnævnet for Nordsjælland
Martin Dahl59 årI dag
Direktør, Frederiksbergfonden
Anne Kristine Grosbøll53 årI dag
Leder, National koordination, Socialstyrelsen, fhv. centerchef, Instituttet for Blinde og Svagsynede

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?- Udvalget spørgerKan ministeren se et potentiale i at udvide målgruppen for det sociale frikort?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardEr der varetægtsfængslet på en retspsykiatrisk afdeling?
- Kommuner og regioner vil presse mål for børns trivsel ind i regeringsgrundlag
- Kommunernes budget eksploderer på det mest betændte område. Men Christiansborg stikker hovedet i busken
- Socialborgmester: Det er direkte skadeligt at oversætte Housing First til dansk
- KL-formand drømmer om at få ny model for priser på botilbud ind i regeringsgrundlag


























