Sygeplejerådet og Ældre Sagen: Bagdøren til brugerbetaling står pivåben

Af Grete Christensen og Bjarne Hastrup
Formand, Dansk Sygeplejeråd, og direktør, Ældre Sagen

Med nye regler skulle der være sat en stopper for brugerbetalingen ad bagdøren i det nære sundhedsvæsen.

Slut med, at patienter selv ender med regningen for eksempelvis kost og tøjvask, når de modtager pleje og behandling på en akutplads frem for at blive liggende på sygehuset, hvor den samme behandling og pleje ikke medfører brugerbetaling.

Men de nye regler kan ikke effektivt sætte en stopper for brugerbetalingen. Det er fortsat urimelige og ulige vilkår for brugerbetaling, du mødes af som patient.

Samtidig står personalet efterladt med unødig uklarhed i de daglige arbejdsopgaver i hjemmesygeplejen.

Særligt når medarbejderen skal vurdere, hvornår en kommunal plads ændres fra en akutplads, hvor blandt andet kost er inkluderet i hjemmesygepleje under sundhedsloven, til en aflastningsplads med brugerbetaling under serviceloven.

En kommune kan ganske enkelt opkræve brugerbetaling blot ved at lade være med at have "akutpladser".

Grete Christensen og Bjarne Hastrup
Formand, Dansk Sygeplejeråd, og direktør, Ældre Sagen

Kun vederlagsfri på akutpladser
Den politiske intention om at stoppe egenbetalingen for blandt andet kost var ellers fin.

Problemet er, at reglerne for brugerbetaling på akutpladser er alt for uklare, utilstrækkelige og alt for åbne til at indfri intentionen.

En kommune kan ganske enkelt opkræve brugerbetaling blot ved at lade være med at have "akutpladser".

Kost er nemlig kun vederlagsfri i forbindelse med ophold på en såkaldt "akutplads".

Det betyder omvendt, at kost ikke er vederlagsfri, når man modtager sygepleje fra akutfunktion som del af den almindelige hjemmesygepleje eller som et akutteam og samtidig får ophold på for eksempel en aflastningsplads.