
Direktør Carolina Magdalene Maier stopper i Egmontfondens projekt Sygtstærkt.
Det meddeler hun i et indlæg på Linkedin.
"Det har været et privilegie og en fantastisk rejse at være med til at udvikle SygtStærk, og jeg er dybt taknemmelig for at have lært så mange skønne, unge mennesker at kende undervejs. Nu er tiden moden til at jeg skal videre og prøve kræfter med noget andet," skriver Carolina Magdalene Maier.
Det tidligere folketingsmedlem for Alternativet, Carolina Magdalene Maier, har været direktør i knap tre år. Hun er tidligere direktør i Dansk Folkeoplysnings Samråd og centerleder på Rigshospitalets Videncenter for Patientstøtte.
Egmontfondens projekt Sygtstærkt har til formål at skabe et fællesskab for unge, der lever med sygdom. Fællesskabet skal være en katalysator for forandring, særligt i forhold til at få unge til at tage en ungdomsuddannelse.
Carolina Magdalene Maier var folketingsmedlem for Alternativet i 2015-2019, hvor hun blev valgt i Københavns Storkreds og var gruppeformand i 2018-2019.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Se kortet: 79 kommuner bruger knap tre milliarder kroner mere på socialområdet
- Alle sociale tilbud bør arbejde med bæredygtighed. Sådan har vi gjort på Kofoeds Skole
- Socialrådgiver til DH: Hvordan kunne det tage jer så lang tid at reagere på omstridt radioprogram?

























