Christine AntoriniTidligere minister skal stå i spidsen for regeringens nye Arbejdsmarkedsråd

Fra 1. oktober får beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek (S) et nyt rådgivende organ, når Arbejdsmarkedsrådet nedsættes.
Til posten som forperson har ministeren udpeget tidligere børne- og undervisningsminister Christine Antorini efter indstilling fra arbejdsmarkedets parter.
Rådet skal rådgive beskæftigelsesministeren om aktuelle forhold og udfordringer på tværs af beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet.
Christine Antorini var medlem af Folketinget i to perioder fra 1998-1999 for SF og igen fra 2005-2018 for Socialdemokratiet. Hun har været både undervisningsminister og børne- og undervisningsminister samt haft en række bestyrelsesposter, blandt andet som næstformand for DR’s bestyrelse. I dag læser hun til sygeplejerske.
Kaare Dybvad Bek fremhæver Antorinis brede erfaring:
"Med sin brede erfaring ved hun, hvor vigtigt det er, at rådet kan samarbejde og sætte retning for vigtige dagsordner til gavn for danskerne og hele vores arbejdsmarked," siger han i en pressemeddelelse.
Antorini selv siger, at hun ser frem til samarbejdet med parterne om fremtidens arbejdsmarked.
Arbejdsmarkedsrådet erstatter det tidligere Beskæftigelsesråd, Arbejdsmiljøråd og Tilsynsråd.
Arbejdsmarkedsrådet består af en forperson og 18 andre medlemmer.
Altinget har tidligere skrevet, om de navne arbejdsmarkedets parter har indstillet til de 18 pladser.
Beskæftigelsesministeren udpeger medlemmerne efter indstilling fra organisationerne, der er repræsenteret i rådet.
Der udpeges:
- Otte medlemmer fra Fagbevægelsens Hovedorganisation
- Seks medlemmer fra Dansk Arbejdsgiverforening
- To medlemmer fra Kommunernes Landsforening
- Et medlem fra Akademikerne
- Et medlem fra Danske Regioner
- Hertil kommer syv suppleanter, en formandssuppleant og tilforordnede fra Beskæftigelsesministeriet, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og Børne- og Undervisningsministeriet.
Kilde: Beskæftigelsesministeriet
Indsigt
Elisabet Michelsen60 år20. maj
Retspræsident, Retten i Lyngby, formand for Radio- og Tv-Nævnet, formand, Fredningsnævnet for Nordsjælland
Martin Dahl59 år20. maj
Direktør, Frederiksbergfonden
Anne Kristine Grosbøll53 år20. maj
Leder, National koordination, Socialstyrelsen, fhv. centerchef, Instituttet for Blinde og Svagsynede

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?- Udvalget spørgerKan ministeren se et potentiale i at udvide målgruppen for det sociale frikort?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardEr der varetægtsfængslet på en retspsykiatrisk afdeling?
- Kommuner og regioner vil presse mål for børns trivsel ind i regeringsgrundlag
- Kommunernes budget eksploderer på det mest betændte område. Men Christiansborg stikker hovedet i busken
- Socialborgmester: Det er direkte skadeligt at oversætte Housing First til dansk
- KL-formand drømmer om at få ny model for priser på botilbud ind i regeringsgrundlag
























