Tuborgfondet sætter fem millioner af til fællesskaber under coronakrisen

Paradokset er slående: Vores fællesskaber lider under nødvendigheden af, at vi holder afstand til hinanden, og samtidig er fællesskabet vigtigere end nogensinde.
Derfor afsætter Tuborgfondet nu fem millioner kroner, som ungdomsorganisationer kan søge til initiativer, der styrker vores fællesskaber og andre måder at være sammen på under den nuværende krise.
”Vi står i en krise af en art og en kaliber, som landet ikke har prøvet før. Og vores fællesskaber – både de nære og det helt store samfundsfællesskab – er vigtigere end nogensinde før,” siger Peter Giacomello fra Tuborgfondet:
”Vi har støttet mange fællesskaber – især hvor unge gør en forskel – og med denne akutpulje vil vi gerne give vores bidrag til fællesskabet i denne situation.”
Øremærket til ungdomsorganisationer
Tuborgfondet har i første omgang afsat fem millioner kroner, der kan komme flere penge senere.
”Vi ved ikke, hvor længe krisen står på, og i hvilket omfang der kommer gode ideer. Så vi vil ikke afvise, at vi kan komme med en yderligere bevilling,” siger Peter Giacomello.
Pengene er målrettet mennesker, som er ramt af den situation, corona-pandemien har skabt. Nærmere ønsker Peter Giacomello ikke at afgrænse de indsatser, der kan få støtte.
”Vi ønsker ikke at definere indsatserne på forhånd, men vi er vant til at se en masse gode indsatser fra civilsamfundet, og vi er sikre på, at der vil komme rigtig mange gode ideer fra organisationerne,” siger Peter Giacomello fra Tuborgfondet.
Akutpuljen er øremærket til ungdomsorganisationer, som indtil videre frem til april kan søge beløb på mellem 10.000 og 500.000 kroner. Pengene kan både gå til nye initiativer og til at sikre, at vigtige eksisterende indsatser kan gennemføres.
”Vi vil se positivt på ansøgninger fra organisationer, som forklarer, at der er basale ting, de ikke kan udføre, og som dermed står i vejen for at hjælpe en gruppe, der er voldsomt påvirket af coronakrisen,” siger Peter Giacomello og tilføjer:
”Det vigtige lige nu er, at processerne virker. For netop nu har vi virkelig brug for et civilsamfund, der dækker de huller, som velfærdsstaten ikke kan dække.”
Indsigt
Elisabet Michelsen60 årI dag
Retspræsident, Retten i Lyngby, formand for Radio- og Tv-Nævnet, formand, Fredningsnævnet for Nordsjælland
Martin Dahl59 årI dag
Direktør, Frederiksbergfonden
Anne Kristine Grosbøll53 årI dag
Leder, National koordination, Socialstyrelsen, fhv. centerchef, Instituttet for Blinde og Svagsynede

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?- Udvalget spørgerKan ministeren se et potentiale i at udvide målgruppen for det sociale frikort?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardEr der varetægtsfængslet på en retspsykiatrisk afdeling?
- Kommuner og regioner vil presse mål for børns trivsel ind i regeringsgrundlag
- Kommunernes budget eksploderer på det mest betændte område. Men Christiansborg stikker hovedet i busken
- Socialborgmester: Det er direkte skadeligt at oversætte Housing First til dansk
- KL-formand drømmer om at få ny model for priser på botilbud ind i regeringsgrundlag























