UNICEF: Vi skal sætte os i børnenes sted

Af Anne Mette Friis
Chef for børne- og ungdomsarbejdet hos UNICEF

I UNICEF er vi glade for, at vi har fået et børnekontor under ombudsmanden, og vi værdsætter alle de kompetencer, som kontoret har i dag. Men vi ser gerne, at ordningen bliver meget mere udbygget på børnenes præmisser. Det er lidt som om, at vi i Danmark aldrig tager skridtet fuldt ud? For hvordan er det egentlig, at vi hjælper børn bedst muligt? Kan vi eventuelt lære af børnene selv, hvordan den perfekte klageordning skal se ud?

Ombudsmandens Børnekontor skal behandle børnesager. Men før en sag ender på et skrivebord, kræver det, at børn dels ved, at de har ret til at klage og dels ved, hvortil de skal klage. Vi skal huske, at UNICEFs undersøgelse fra 2014 viser, at kun 23 % af børnene kender deres rettigheder. Så vi skal endnu længere ned i børnehøjde og sætte os i børnenes sted.

Et paradigmeskifte
Hvad ville vi selv gøre, hvis vi var i 11 -12 års-alderen og havde brug for hjælp. Hvad ville vi gøre, og hvor ville vi henvende os? Ord som Ombudsmand eller Ankestyrelse siger ikke rigtigt børn noget, og det er også vanskeligt for et barn at forstå, hvad det vil sige, at alle øvrige retskilder skal være udtømte, før man kan få hjælp.

FNs Børnekomité har to gange påpeget overfor Danmark, at vi bør have en uafhængig Børneombudsmand. Derudover har den i General Comment nummer 2 formuleret en generel opfordring til alle lande om at ”etablere en uafhængig institution, der kan promovere og monitorere implementeringen af FN's Børnekonvention på alle niveauer…” – noget UNICEF og alle øvrige børneorganisationer i Danmark bakker op om. Men det er som om, at der skal et paradigmeskifte til, før vi virkelig begynder at lytte til børn og dermed tage deres rettigheder alvorligt.

Siden Berlingske offentliggjorde tal, der angiveligt skulle bevise, at ordningen i dag ikke virker, har der været en del opstandelse. Jeg synes, at det kunne være rigtig interessant at undersøge, hvorfor så relativt få børn har henvendt sig til Ombudsmandens Børnekontor. Er det fordi, de ikke kender ordningen, eller fordi, de ikke har brug for den?

Det, der for UNICEF er helt centralt, er, om børn ved, hvor de skal gå hen, hvis de har brug for hjælp.

Anne Mette Friis
Chef for børne- og ungdomsarbejdet hos UNICEF

Optimal udbredelse og kendskab
Vi skal tænke meget mere på udbredelse af og kendskab til Børnekontoret. Kunne man for eksempel placere opsigtsvækkende busser på torvet i alle de større byer, hvor børn kan henvende sig? Kunne man indgå et samarbejde med Danske Skolelever, DR Ultra og Kids’ News, som kan hjælpe med at fortælle børn om deres rettigheder? Kunne man i stedet for at bruge betegnelsen Ombudsmandens Børnekontor kalde det noget andet, som børn forstår?

Vi glæder os over, at der er en opfølgningsprocess i gang, og vi ser frem til, at der på et tidspunkt også kommer en egentlig evaluering af ordningen. Til den tid håber vi, at vi kan sætte os ned og tale om, hvordan et børneombud i Danmark skal spille sammen med den nye klageadgang til FN's Børnekomité, og hvordan vi sikrer optimal udbredelse og kendskab til såvel ordningen som til børnerettigheder hos målgruppen selv – nemlig børnene.

Det, der for UNICEF er helt centralt, er, om børn ved, hvor de skal gå hen, hvis de har brug for hjælp.